Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Kom til Skanderborg mod Haderslev

Kirsten B Madsen, udgivet d. 21. februar, 2014

Fredag den 21 februar kl. 19.30 venter så bundholdet Haderslev.

Og der kan vist ikke herske tvivl om, at vi SKAL vinde den kamp.

Men det kræver, at vi kan holde tempo og være skarpe i omstillingsspillet.

Haderslev er et gennemrutineret hold, som med sin “start-7´er” er et farligt hold for alle, hvis de får lov at trække tempoet ud af kampen med lange angreb og gå fremad banen med bolden.bold

I tidl. ligaspiller og udlandsprof. Susan Andersen, højrebacken Signe Schultz og stregspiller Camilla Aastrup har Haderslev høj kvalitet, for ikke at glemme holdets helt store profil, playmaker og tidl. ligaspiller Pernille Knudsen.

Desværre for Haderslev, så stiller de sjældent med samme hold 2 kampe i træk, så pt. vides ikke, hvem der spiller i MB-Hallen fredag aften.

Vi håber inderligt, at Haderslev stiller med samtlige profiler, så vi kan få en god kamp ud af det.

 

Til kampen er der meget fokus på, at vi skal have de to points, løbe en masse contra, og ellers få vores base op at stå i forsvaret. Så skal vi nok tage de to points! Vi har i de næste kampe VSH, Fredericia og Ringsted, som alle slås for at undgå den direkte nedrykning.

Vi skal have skærpet vores parathed og være klar til at investere – og først og fremmest score på vores chancer. Ellers vil sæsonen slutte negativt for os. Og det vil vi selvsagt ikke være tilfredse med. Så vi går altså all in de sidste 5 kampe, startende med fredagskampen imod bundproppen Haderslev.

Kom og bak os op!

God kamp til Haderslev, dommere og tilskuere..

Kim Lerche/1.div.damer

Entre 40 kr. for voksne over 18 år

 

Website Security Test