Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Comeback til Jesper Koch ?

Webredaktør, udgivet d. 8. februar, 2014

Optakt TMS Ringsted – Skanderborg Håndbold

Nicolej Krickau 2013Torsdag aften spillede 2. Division kamp og der blev i den anledning givet comeback til sportschef Jesper Koch. En decideret pragtpræstation med 7 mål har gjort spekulationerne store i egen lejr. Skal han i virkeligheden med i disse knald eller fald kampe for ligaholdet? Midlertidigt kom Koch dog trænerteamet til undsætning og gjorde det klart at han ikke var i spil til lørdagens kamp mod Ringsted pga børnefødselsdag og dermed har vi en spekulation mindre.

I det hele taget er der ikke så meget at spekulere over i dagens opgør mod Ringsted. Der findes nemlig kun en løsning og det er fuld hammer i 60 minutter. Sidst vi mødte Ringsted var vi bagud hele 18-13 ved pausen selvom Ringsted tog tempoet ud af angrebsspillet. De var altså voldsomt effektive. Det kan vi næppe holde til igen, så vi skal ganske enkelt have knald højt tempo i alle spillets 4 faser og dermed håbe at slide Tms op. De vil uden tvivl komme med alt i noget der også ligner en knald eller tæt på fald kamp for dem, så et yderst interessant opgør er helt klart i vente.

Krickau

Website Security Test