Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

22 contramål taler sit eget sprog

Kirsten B Madsen, udgivet d. 23. februar, 2014

Skanderborg Håndbold – Team Haderslev  39-16 (17-11)

Haderslev blev aldrig en trussel – kampen blev mere en god gang træning end en reel kamp.

Det var tændte Skanderborg-piger fra første fløjt, som gerne ville sætte Haderslev på plads, så bundproppen ikke fik unødvendige kræfter ved at snuse til et uengageret Skanderborg-mandskab. For første gang siden jul stillede vi op uden afbud, og det kunne mærkes på gejsten og humøret.

Katrine Dalgaard startede stærkt, Steinunn Hansdottir scorede efter behag, 9 på 9 forsøg, Trine Knudsen smed nogle gode back-back afleveringer og krydrede indsatsen med 10 kasser, og efter pausen fik Karen Mette Fårup comeback i målet, hvor hun fik taget fint fra, og sådan fortsatte det resten af kampen for Skanderborg. Haderslev havde ikke fået løbeskoene på, og så blev enmandshæren Signe Schultz overmatchet.Trine Knudsen 1 div damer

Vi er godt klar over, at vi ikke er verdensmestre, fordi vi vinder en hjemmekamp imod Haderslev, men vi er tilfredse med de to points, måden det skete på, samt en 23-målssejr.. Det kan ingen tage fra os.

Nu venter et par svære udebanekampe i Virum og Ringsted, som begge slås for at undgå 12.pladsen, som giver direkte nedrykning.

Det bliver ikke nemt, men nu har vi vist overfor os selv, at “nerven” og lysten stadig er der…Så sæsonen er absolut ikke slut for os endnu..


Kim Lerche/1.div.damer

Skanderborg håndbold

Website Security Test