Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Uafgjort mod TSV Hannover-Burgdorf

Webredaktør, udgivet d. 17. januar, 2014

TSV Hannover-Burgdorff – Skanderborg 31-31 (17-16)

Efter en rigtig god træningskamp som både bød på føringer, at være bagud for derefter at slutte med bolden ved uafgjort, så endte kampen helt fortjent med 31-31.

HannoverHjemmeholdet brugte testkampen som forberedelse på deres deltagelse I EHF cuppen og kampen blev spillet I Fallersleben, som er samarbejdsklub med Bundesliga holdet. Det var et meget fysisk stærkt hold på trods af de spillede uden EM deltagerne Rúnar Kárason (Island), Juan Andreu (Spanien), Joakim Hykkerud (Norge) samt Vasko Ševaljević (Montenegro).

Offensivt præsterede vi rigtig godt ligesom vi i kontradelen langt hen af vejen var effektive.

Defensivt var vi voldsomt udfordret i de perioder hvor de spillede med det tunge skyts i slovenske Borut Mačkovšek og Csaba Szücs samt superstjernen Mait Patrail fra Estland. Til gengæld matchede vi super fint når de skiftede ud. Begge dele havde rigtig god værdi og vi er voldsomt tilfredse med første træningskamp på turen.

Lørdag står den på træning og søndag spiller vi igen mod dagens modstander samt mod champions leauge mestrene fra HSV Hamburg.

Krickau

 

Website Security Test