Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 Piger tog sidste stik mod Viborg

Martin Hallberg, udgivet d. 16. januar, 2014

U18 Piger 1. Division

Skanderborg Håndbold – Viborg HK 23-18 (13-5)

Selv om søndagskampen mellem Viborg og Skanderborg på papiret var ligegyldig – begge hold havde spillet sig i ligaen i forårssæsonen – ja, så var der naturligvis æren at kæmpe om.Og da Skanderborg måtte æde et nederlag i Viborg før jul, var der lagt i ovnen til en revanche i Morten Børup Hallen. Og sådan blev det.SHEA1 ska-viborg 12-1-2014[1]

“Vi spillede godt i de første 30 minutter i begge ender med god opdækning, så Freja Bossen reddede de bolde, hun skulle, og det gav mulighed for kontraer,” sagde cheftræner Bo Rudgaard, der også roste spillerne for at vælge de rigtige løsninger i det etablerede angreb. 

Anden halvleg startede også godt, og der blev holdt fast i føringen. Men efter 40 minutter punkterede ballonen, og Viborg fik scoret en række hurtige mål. Det gjorde dog ikke Bo Rudgaard urolig.

“Vi har haft fokus på styrketræningen siden før jul, og har ikke trænet så meget i hallen. Og vi vinder jo uden problemer,” konstaterede han.

Holdet kan med sejren se frem mod Ligaen med oprejst pande. Desuden er der begrundet håb om, at de mange skadesramte spillere alle bliver kampklare til uge 8, når Ligaen går i gang.

Målscorere  for Skanderborg:

Mia Møller 6, Laura Damgaard Lund 5, Emma Apel 4, Amalie “Nips” Grøn 3, Marie Aamand Sørensen 2, Nicoline Bertelsen 1, Sofie Amalie Skovsager 1, Annika Jakobsen 1.

SHEA sk-viborg 12-1-2014[2]

Website Security Test