Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Stort nederlag mod SK Århus

Kirsten B Madsen, udgivet d. 5. januar, 2014

1. Division damer

SK Århus – Skanderborg Håndbold  31-14 (13-03)

Av av av……

En juleferie med stort J med kun to træninger og efterfølgende kun to træninger i det nye år!!! Og så skulle vi op imod en modstander med et kæmpe budget, store forventninger og udmelding om ligastatus fra næste år. Som tilmed havde spillet lige op med 3 ligahold i træningskampe.

Vi var i den grad underdog før kampen – og kampens indledning viste også tydeligt, at der simpelthen i fysik og skarphed var minimum et niveaus forskel.Rådvild Kim Lerche

Vi kom hurtigt bagud med 4-0 og måtte tage første timeout. og sådan varede det ved i en pinlig første halvleg, hvor vi kom bagud 11-0 og scorede vores første mål efter 19 minutter..

Vi kiggede vist alle efter nærmeste nødudgang, og ville gerne have kampen overstået. 

Anden halvleg blev lidt bedre. Vi fik løsnet op for angrebsspillet, men SK vadede stadig igennem til åbne chancer.

Stor respekt og anerkendelse for SKs hold, men vi er nødt til at kigge på vores eget angrebsspil, som skal være væsentligt forbedret til at møde næste weekends modstander, Ajax, med VM-bronzevinder Anne Mette Hansen i spidsen, hvis vi ikke vil rundbarberes igen.

Vi vidste godt, at programmet efter jul startede hårdt med SK og Ajax, men vi havde en forventning om, at vi kunne drille SK i perioder. Det var så ikke tilfældet, og derfor må vi gøre os ekstra parate til Ajax-kampen, hvis vi ikke vil udstilles igen.

Træner Kim Lerche

Website Security Test