Spillerportræt Ine Oldeide
Det er som om at være hjemme igen, siger Ine
22 årige Ine Oldeide er i gang med sin anden sæson i Skanderborg Håndbold. Ine studerer fysioterapi, og har tidligere spillet i Åkrail, SK nord, Ikast FS og AGF. Ine Oldeide er fra Norge, spiller back i Skanderborg, hvor hun i denne sæson har spillet 14 kampe og scoret 5 gange.
Hvordan kom du til Skanderborg Håndbold ?
Jeg blev ringet op, og var så ude og træne i klubben. Skanderborg Håndbold er en god klub, og det er tydeligt, at det ikke er en Århus klub. Folk bakker om omkring klubben, og det er både på banen og udenfor. Jeg kommer selv fra en lille klub i Norge, og det er lige som om at være hjemme igen.
Hvordan er det gået holdet i denne sæson ?
Det er gået over al forventning før jul, og vi har nu fået to point i januar, i nogle svære kampe, og det går den rigtige vej. Jeg tror på, at vi ender inden for de seks bedste hold i 1. Division.
Mit mål med håndbolden
Det er at blive så god, som jeg kan blive, Jeg spiller mest i forsvaret, men jeg vil også gerne med noget mere i angrebsspillet. Jeg vil også gerne bidrage med noget humør, både når det går skidt og godt.
Kampen på torsdag mod Hadsten
Jeg forventer en sejr. Det er en TV kamp, og jeg tror, at der kommer mange mennesker i Morten Børup Hallen, og vi har revanche til gode
Aage Armann