Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt til torsdagens tv kamp

Kirsten B Madsen, udgivet d. 20. januar, 2014

Optakt til Skanderborg Håndbold – Hadsten 1. division damer

 

Torsdag 23/1-14 kl. 19.00 venter lokalopgøret imod Hadsten.

En kamp, hvor der stort set spilles om meget mere end “håneretten”.

Der spilles om vigtige points, hvor vinderen af kampen nærmest kan føle sig i sikkerhed for den irriterende og lidet flatterende 10.plads, som udløser nedrykningskampe.Damer 3

Hadsten vandt sidste gang i egen hule med et enkelt mål over os.

De er kendte for et sikkert og fysisk stærkt 6-0 forsvar, en fortrinlig keeper i Trine Overgaard og selvfølgelig playmaker/venstre back Malene Mogensen, som kan drive alle hold til vanvid med sine diagonalafleveringer, sit drive og sin håndboldhjerne.

Derudover har vi stort fokus på stregspiller Sissel Mejlvang, som er grundstenen i begge ender for Hadsten.

Vi glæder os til endnu et drabeligt lokalopgør, og med selvtilliden i top efter lørdagens sejr i Roskilde, ser vi store muligheder for et nyt avancement i rækken.

Men det kræver stor investeringsvilje, parathed og kynisme fra vores side over 60 minutter. Hadsten er et rutineret hold, som altid kommer med alt!

Vi skylder tilskuere – og os selv – at spille uden håndbremse i MB!

Det lover vi, at I får at se.

God kamp til Hadsten, tilskuere, dommere, samarbejdspartnere m.fl.

Kim Lerche

Træner

Skanderborg 1.div.damer

 

Entreprisen er 40,- kr. for voksne over 18 år.

Bænken 2

 

Website Security Test