Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Klappen gik ned i vinderposition

Webredaktør, udgivet d. 29. januar, 2014

Skanderborg Håndbold – Aalborg Håndbold 24-29 (15-14)

Foran 23-20 med under 10 minutter tilbage, gik lyset fuldstændigt ud for Skanderborg i de uvante omgivelser på den lånte hjemmebane i Hørning Hallen.

Klappen gik ned

Klappen gik ned

De første 50 minutter spillede de grønne ganske fin håndbold og Aalborg lignede også et hold der ikke havde haft samme træningsmuligheder under EM pausen, som det A-landsholdsløse Skanderborg hold.

Kampens helt store forskel var da også EM spilleren Mads Mensah Larsen fra Aalborg, der alene hamrede 10 mål i kassen, og mange af målene var fra både 12 og 14 meters afstand. Mensah var i særklasse sit holds bedste mand og uden ham kunne det være gået grueligt galt for de forsvarende danske mestre. Der venter en særdeles vanskelig opgave for den sportslige ledelse i Aalborg at få lukket hullet efter Mensah, der følger Nicolaj Jakobsen til bundesligaen i næste sæson.

Det lignede overraskende point til Skanderborg da en igen velspillede Michael Pedersen bragte hjemmeholdet foran 23-20 i den 50. minut, men så gik den berømte klap ned. Kappelin begyndte at redde bolde i Aalborg målet og de tekniske fejl indsneg sig desværre i mange angreb i træk. Aalborg gik pludseligt på vandet og scorede hele 8 mål i træk og gik fra 23-20 til 23-28 og sikrede sig de 2 point som de på forhånd selvfølgeligt var storfavoritter til.

mads mensahAt tabe med 1-9 de sidste 10 minutter kan jo anskues fra 2 sider. Måske er Aalborg bare så meget bedre end vores hold, at de bare kan tage sig sammen og vinde 8-0 i en given periode når det kniber. Eller gik klappen ned da Skanderborg pludseligt stod i en position hvor vi var ved at slå de danske mestre. Redaktionen på www.skanderborg-haandbold.dk vælger at tro på den sidste tese.

Der var gensyn med vores tidligere venstre fløj Buster Juul i Aalborg trøjen, men det blev i dag desværre kun til opvarmning for den tidligere grønne fløj.

Man of the match blev valgt af dagens kampsponsor Hwam Heating, og valget faldt ganske fortjent på Lars Jakobsen, der blev delt topscorer med 5 mål, sammen med Michael Pedersen.

De øvrige hold i kampen om slutspilspladserne havde alle på papiret lettere modstandere i dag, og alle 3 hold vandt sikre sejre. Det bringer os 2 point bagud i forhold til stregen og om 3 dage venter en gyser hjemme i de vante omgivelser i Æsken på Morten Børup Vej. Århus håndbold kommer på besøg i et lokalopgør der ikke kunne iscenesættes bedre end tilfældet er.

Se video reaktioner på Skanderborg Håndbold FACEBOOK i løbet af aftenen…..

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Lars Jakobsen 5, Michael Pedersen 5, Tim Sørensen 4, Lars Mousing 3, Kasper Povlsgaard 2, Mads Thomsen 2, Peter Balling 2, Andreas Væver 1.

Målscorer Aalborg Håndbold:

Mads Mensah 10, Johan Jakobsen 5, Nicolai Pedersen 3, Jacob Bagersted 3, Stig Bugge 3, Morten Slunt 2, Hårvard Tvedten 1, Marcus Mørk 1, Niclas Barud 1.

Website Security Test