Katrine er blevet positivt overrasket over Skanderborg
25 årige Katrine Dalgaard spiller sin første sæson i Skanderborg Håndbold. Katrine har før spillet i Morsø HK og HF Mors, og Katrine bor i Aarhus sammen med sin kæreste Morten Balling. Katrine Dalgaard har spillet 15 kampe og scoret 30 gange for Skanderborg.
Færdig som sygeplejerske
Det var den rigtige dag, at undertegnede fandt Katrine Dalgaard, da hun onsdag blev færdig som sygeplejerske, stort tillykke fra Skanderborg Håndbold.
Ville prøve at spille i 1. Division
Jeg kendte flere af spillerne i Skanderborg, og det var en af årsagerne til skiftet til klubben, og så ville jeg også gerne prøve at spille i 1. Division.
God social klub
Jeg er blevet positivt overrasket, både over klubben og det sociale blandt spillerne, men jeg har desværre været ramt af lidt småskader før jul, men nu er jeg klar igen. Det er min første sæson i 1. Division, og det er dejligt at spille med i begge ender af banen
Forventer placering midt i Divisionen
Første halvdel af sæsonen har været positiv for os. Nu har vi overstået de tre tophold, og nu spiller vi en pokalkamp torsdag mod Hasle KFUM, og så tager vi til Roskilde på lørdag, så er vi klar igen. Jeg forventer en placering midt i 1. Division, så vi undgår at skulle ud og spiller kampe om at blive i 1. Division.
Mit mål med håndbolden
Det er at etablere mig som spiller i 1. Division, og få flere sæsoner i denne division.
Aage Armann