Vi skal vinde på søndag siger Karen Mette Fårup
24 årige Karen Mette Fårup startede med at spille håndbold i Stilling IF, videre gik det til Skanderborg, hvor der desværre ikke var noget hold i denne periode, og så gik det videre til Silkeborg IF , før Karen Mette igen kom til Skanderborg Håndbold, hvor hun i denne sæson har stået inde i målet i ni kampe i 1. Division. I det sidste opgør mod Silkeborg/Voel stod Karen Mette Fårup en strålende kamp, og hun var meget medvirkende til, at Skanderborg fulgte flot med topholdet i de første 45 minutter.
Bliver færdig som lærer
Karen Mette Fårup er til sommer færdig med uddannelsen som lærer. I 2012 tog Karen Mette til Tyskland i 5 måneder for at studere Tysk, og til sommer skal hun undervise i Engelsk, Tysk og Idræt. Karen Mette Fårup bor i Aarhus.
Kunne ikke tænke sig at spille håndbold andre steder
Jeg kunne ikke tænke mig at spille håndbold i andre klubber, og jeg ville ikke komme 3-4 gange om ugen til Skanderborg, hvis ikke jeg havde det sjovt, og for øjeblikket er jeg i praktik som lærer på Rønde Efterskole
Været meget i stykker
Jeg har også haft mine op og nedture i denne sæson. Jeg har været meget i stykker og har haft problemer med ledbåndet i det ene knæ, og to forstuvninger, og derfor har jeg været væk i nogle kampe
Udviklet os meget
Kampen på søndag i Morten Børup Hallen mod Lyngby skal vindes. Vi har udviklet os meget siden vi tabte i Lyngby, og vi har en rigtig god chance for at få de to point. Vi skal tænke håndbold og turde spille håndbold mod Lyngby
Trist at vi ikke vandt
Det var trist, at vi ikke vandt i fredags mod Silkeborg/Voel, men kræfterne slap desværre op til sidst
Aage Armann