U18P vandt med 17 mål over Vejle
U18 Piger 1. Division
Skanderborg Håndbold – Vejle Håndbold Ungdom 33-16 (16-7)
Søndag aften i Morten Børup Hallen blev det til den femte sejr for Skanderborgs U18-piger, som tog imod Vejle. Sidst, de to hold mødtes, vandt Skanderborg med 29 mål – men denne gang fik Vejlepigerne mere gang i scoringerne.
En del skader hos hjemmeholdet betød, at der blev flyttet rundt på de vante pladser, hvilket dog ikke forhindrede Skanderborg i at vinde sikkert.
– Igen kom sejren i hus med et godt kollektivt spil og mange gode præstationer, sagde træner Lars Thyrring, som først til slut i kampen blev suppleret af cheftræner Bo Rudgaard, der kom direkte fra kamp i Aarhus med A-landsholdet, som han er tilknyttet.
Et hav af redninger af Freja Bossen i målet satte fuld gang i kontraspillet for Skanderborg, hvor ikke mindst Louise Andresen var flyvende og kunne noteres for flere scoringer.
Målscorere for Skanderborg:
Laura Lund Damgaard 8, Mia Møller 8, Louise Andresen 5, Marie Aamand 3, Emma Apel 3, Alberte Thorsted 3, Amalie “Nips” Grøn 2, Nicoline Bertelsen 1.