Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U12 drenge vandt flot over Silkeborg Voel

Kirsten B Madsen, udgivet d. 1. december, 2013

Skanderborg vinder U12 topkampen mod Voel med 20-16 (11-8)

Voel og Skanderborg havde begge set frem til dagens storkamp i U12 drenge.

Det blev en meget velspillet U12 kamp med mange flotte mål efter gennemspillede angreb.

Voel kom bedst fra start, med deres større fysik fik de skabt plads til en del mål fra stregen, og i forsvaret står de godt, men efterhånden fik Skanderborg styr på deres hurtige tekniske spil og i målet stod Idriz Adilovic en meget stor kamp, så Skanderborg kunne gå til pausen foran 11-8.

U12 drenge 2013-14I den første del af 2. halvleg satte Skanderborg ekstra tempo på deres angrebs spil, og der blev scoret mål fra alle positioner, specielt højre fløj Jacob Villemoes var meget sikker med en scoringsprocent på 100. Forsvaret fik lukket godt af for Voels stregspil og Skanderborg var undervejs foran 18-11, inden Voel mod slutningen fik nogle lette kontra mål. Spænding om resultatet blev der dog aldrig og Skanderborg kunne køre en sikker sejr hjem med 20-16 og har max point med en målscorer på +90 efter 7 kampe og styrer direkte mod AA efter jul, så håber vi bare, at de seneste års succesfulde samarbejde mellem kreds 4, 5 og 6 kommer op at stå igen.

Målscorere for Skanderborg: Magnus Haubro 6,  Thomas Arnoldsen 5, Frederik Arnoldsen 4, Jacob Willemoes 4, Mads Ulrik Møller 1,

Redninger Idriz Adilovic 14

 

Website Security Test