Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skjern-Skanderborg 41-31

Webredaktør, udgivet d. 21. december, 2013

Skjern Håndbold – Skanderborg Håndbold 41-31 (20-11)

Martin Risom 2013Det blev en ganske trist og uinspirerende affære at være til julehåndbold i Skjern Bank Arena lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet spillede en ganske fin kamp mens Skanderborg tilsyneladende hverken troede på eller magtede at give hjemmeholdet kamp til stregen.

Fra stillingen 4-3 til Skjern, vandt hjemmeholdet de efterfølgende 10 minutter med hele 12-3 og kampen var dermed lukket allerede efter godt 20 minutter. Skanderborg forsvaret virkede forbavsende tamt og uinspireret og det var ikke mange blå mærker der blev tildelt de grønne Skjern spillere. Jesper Holm skiftede flittigt ud og gav meget lange pauser til både Peter Balling og Andreas Væver, hvilket bl.a. gav masser af spilletid til tilbagevendte Martin Risom på højre back.

Allerede efter 24 minutter var Skjern foran med 10 mål ved 18-8, og den korte historie resten af kampen var vel egentligt at der blot blev byttet mål, foran de 1.903 ikke specielt godt underholdte tilskuere i det flotte Skjern Kulturcenter.

En kamp der med Skanderborg briller skal glemmes hurtigst muligt inden juleanden sættes i ovnen, og så skal der fokuseres 100% på det sidste opgør inden EM pausen. Nordsjælland venter på udebane den 28. december, og det er til gengæld en kamp der skal vindes hvis vi skal holde fast i top 8 holdene. Der skal vi finde vores gamle dyder om fight og kontant forsvarsspil frem igen, for de var ikke kommet med ud af bussen i dag.

Heldigvis blev vi hjulpet af at både Sønderjyske og BSV tabte, og således stadig er indenfor rækkevidde med hhv. 2 og 3 point.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Tim Sørensen 6, Michael Pedersen 5, Kasper Povlsgaard 4, Andreas Væver 4, Morten Kirk Olesen 3, Peter Balling 3, Martin Risom 2, Johan Hansen 2, Mikkel Kaagaard 2.

Målscorer Skjern Håndbold:

Henrik Møllgaard 9, Lasse Mikkelsen 6, Thomas Klitgaard 6, Kasper Søndergaard 5, Claus Møller Jakobsen 5, Rene Rasmussen 3, Bjarke Christensen 3, Morten Balling 3, Frederik Børm 1.

Website Security Test