Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Nordsjælland – Skanderborg 23-31

Webredaktør, udgivet d. 28. december, 2013

Nordsjælland Håndbold – Skanderborg Håndbold 23-31 (13-14)

Efter 2 dårlige præstationer fik vi sat proppen i og fik hevet 2 sikre point med hjem fra årets længste udebanetur. Den meget lidt charmerende Frederiksborg Hallen i Hillerød lagde betongulv til årets sidste liga herrekamp og vi fik hvad vi kom efter. Vi fik med dagens pointhøst hentet Sønderjyske på 8. pladsen, og der er nu lagt op til 7 meget spændende kampe efter EM pausen.

Johan Hansen Tim Sørensen 2013 11Skanderborg virkede tændte og parate fra kampens start og kom hurtigt foran 2-0. Herefter sneg der sig lige rigeligt med fejl ind i kampen og hvad der lignede en overkommelig opgave blev pludseligt tæt igen.

Linus Persson var tilbage i målet efter sin lange skadespause og startede godt, men faldt ligesom resten af holdet i niveau efterhånden som halvlegen gik. Tim Sørensen startede forrygende de første 15 minutter og scorede 4 flotte mål på Kristian Asmussen i NSH målet.

Pauseføringen blev sikret i sidste sekund af Peter Balling, der ellers ikke fik så meget til at fungere før pausen.

Ikke meget fungerede før pausen, men det gjorde det til gengæld efter Jesper Holms pause mixture. Forsvaret stod ganske flot og det lykkedes kun Nordsjælland at score sølle 2 mål de første 19 minutter af 2. halvleg, og det får man som bekendt ikke mange point ud af i ligaen. 9-2 vandt Skanderborg den periode og kampen var afgjort. De sidste 10-15 minutter blev en gang bytten mål, og der opstod ganske mange pudsige situationer i begge ender af banen i den periode. Specielt Jeppe Kroghs touch down til 30-21 efter pas fra Andreas Væver over 30 meter, gav grund til stor jubel blandt de tilrejsende grønne fans. Også Lars Mousings langskuds mål gjorde turen hjem fra Hillerød betragteligt kortere.

Med dagens resultat fik vi bragt os a point med 8. pladsen, som indtages af Sønderjyske og kun 1 point fra BSV på 7. pladsen. Der er lagt op til nogle rigtige gyserkampe når vi går i gang igen fra 29. januar.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Michael Pedersen 7, Peter Balling 5, Morten Kirk Olesen 4, Kasper Povlsgaard 4, Tim Sørensen 4, Lars Mousing 3, Johan Hansen 2, Andreas Væver 1, Jeppe Krogh 1.

Målscorer Nordsjælland Håndbold:

Anton Runasson 6, Luka Mitrovic 5, Johnny Landberg 3, Atli Ævar Ingolsson 2, Angu Kreutzmann 2, Christian Bentsen 2, Mads Bjørn Eriksen 2, Jonas Løkken 1.

Website Security Test