Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Det gode forsvars kamp

Kirsten B Madsen, udgivet d. 24. december, 2013

1. division damer Skanderborg Håndbold – Lyngby HK 22-22 (12-11)

Medrivende kamp, hvor vi kunne have stået med både 0, 1 eller 2 point efter kampen.

Nu endte det med en pointdeling, hvor Freja Bossen nappede straffekast efter tid. Freja efter redning i Lyngby kampen

En kuriøs kamp, hvor vi førte hele kampen, indtil der manglede to minutter – og igen spillede den manglende rutine en væsentlig rolle i en febrilsk og hæsblæsende afslutning.

Men igen en kamp, hvor vi viste hvad vi står for! Det var en kamp, hvor begge hold fysisk både gav og modtog – en kamp med høj intensitet og stærke forsvar.

Gode præstationer af Janne B. Henriksen på højre fløj og Freja Bossen i målet. Men igen igen var det forsvarets kamp – dog formåede vi ikke at få stækket deres vigtigste kort, Stine Krag, de sidste 10 minutter. Og det kostede os i den sidste ende.

Nu har vi spillet 14 kampe – og har 16 points.

Og når vi ser bort fra blamagen i Ajax i den 2.kamp, så har vi i alle kampe været agerende og omstillingsparate – og drillet topholdene Silkeborg Voel og SK i 50 minutter.

Vi glæder os allerede til næste kamp imod SK på udebane – og ikke mindst hjemmekampen den 12.januar imod Ajax med VM-bronzevinder Anne Mette Hansen i spidsen!

En kraftig opfordring til at bakke os op på lægterne, både ude og hjemme. Vi er de sikre garanter for spænding og drama.

Kim Lerche

Forsvar Skanderborg Lyngby 22.12.13

Website Security Test