Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Damerne trak stikket

Webredaktør, udgivet d. 13. december, 2013

1. Division Damer

Skanderborg Håndbold – Silkeborg Voel KFUM 20-24 (14-11)

Det blev en mystisk affære da vores nyoprykkede 1. divisionsdamer fredag aften havde besøg af topholdet fra Silkeborg-Voel. Strømmen gik fuldstændigt ud efter 43 minutter af de grønne.

Skanderborg var overraskende godt med før pausen og førte gennem samtlige 30 minutter. Før Voel kom ud af starthullerne førte hjemmeholdet 3-0 og Jakob Andreasen forlangte timeout allerede efter 4 minutter. Skanderborg fortsatte med at spille godt og førte 7-4, 12-8 og ved pausen stod der 14-11 på lystavlen i cigaræsken.

stikketEfter pausen fortsatte hjemmeholdet med at imponere og efter 13 minutter var vi fortsat i front med 19-16.

SÅ var det ellers også slut med grønne scoringer. Vores piger gik fuldstændigt i stå og det lykkedes ikke at score resten af kampen, bortset fra et trøstemål i sidste sekund. Voel forsvaret stod pludseligt rigtigt placeret og målvogter Stephanie Andersen tog sig pænt af resten.

Voel scorede 8 mål i træk og afslutningerne fra vores spillere blev tyndere og tyndere som minutterne gik.

En flot indsats så længe kræfterne rakte, og det var præcist i 43 minutter idag.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Stine Olesen 4, Steinunn Hansdottir 4, Marie Aamand 3, Trine Knudsen 2, Hanne Due 2, Mette Lassen 1, Emma Apel 1, Sofie Kinnerup 1, Henriette Jensen 1, Laura Damgaard 1.

Målscorer Silkeborg-Voel:

Lene Bendixen 7, Simone Bühme 5, Miriam Juul 4, Mette Kryger 3, Maria Hellerup 2, Anne Cecilie La Cour 2, Daniella D. 1.

Website Security Test