Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg – TMS Ringsted

Webredaktør, udgivet d. 22. november, 2013

TMS Ringsted kommer på besøg.

Efter at have haft en rigtig svær indledning på sæsonen med mange nederlag, fyring af klub ikonet Kim Johannesen og opsigelse af cheftræner Jens Stuhr, fik TMS Ringsted i sidste runde kæmpe oprejsning med sejr over lokalrivalerne fra Nordsjælland.

Nicolej Krickau 2013Det betyder i sagens natur også at Ringsted kommer til Skanderborg med mod på tilværelsen og med den nye trænerkonstellation, som helt sikkert har kunnet give truppen noget ny dynamik.

Ringsted har en alsidig trup, som blandt andet rummer tidligere Skanderborg spiller Rune Poulsen, som agerer den helt store general hos Ringsted. Derudover en ung spændende og godt skydende svensker i Marcus Dahlin på højre back.

På venstre back er Kasper Kisum i god udvikling og har været giftig i opstarten. Rasmus Wegmans stregsamarbejde med Rune Poulsen skal man også altid være forberedt på.

Rent defensivt skal vi pinedød opnå samme forsvarstempo og niveau som i de seneste to kampe og så skal vi trykke vores kontradel meget mere end i sidste kamp mod BSV.

Angrebsmæssigt bliver det opgaven at få trykket deres 2’ere godt samtidig med at vi er effektive overfor Mathias Olsson og vores tidligere målmand John Boye imellem TMS stængerne.

/Nicolej Krickau

Kampen fløjtes i gang kl. 15.00 i Morten Børup Hallen.

Website Security Test