Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Jesper Holms sidste sæson

Webredaktør, udgivet d. 26. november, 2013

Efter denne sæson er det slut med Jesper Holm i chef træner stolen i Skanderborg Håndbold i denne omgang.

Medlem af sportsligt udvalg Torben Væver:

 Jesper Holm er om nogen en rigtig klubmand i Skanderborg Håndbold, og vi har aldrig fortrudt, at vi gav Jesper chancen som helt uprøvet træner for snart 4 år siden. Han har udviklet sig enormt som træner, og er helt sikkert et trænernavn, vi kommer til at høre meget mere til fremover.

Jesper Holm 2013 31Da vi forlængede aftalen før sidste sæson, var begge parter enige om, at denne sæson skulle være den sidste for Jesper i Skanderborg i denne omgang.

Dels var det den 4. sæson, vi gik i gang med, men Jesper har gennem hans arbejde med ligaholdet fundet ud af, at trænergerningen er noget han gerne vil forfølge videre. Det er ikke nogen hemmelighed at trænerjobbet i Skanderborg langt fra giver nogen fuldtids løn, så Jesper har passet et fuldtidsarbejde ved siden af den tidskrævende opgave, det er at træne et hold i øverste række. Det kræver sin mand at passe både job, familie og håndbold, som Jesper har gjort igennem 4 sæsoner nu. Ham har en ambition om at prøve sig selv af som fuldtids træner, og det bakker vi ham 100 % op i.

Jesper Holm overtog holdet i 1. division, og formåede at rykke holdet op i ligaen allerede i sin første sæson på bænken. Han sikrede holdet overlevelse i den første sæson, imod alle odds, og har for meget få midler skabt et hold, der i dag ikke kæmper med om den direkte nedrykning. Det er et flot og imponerende arbejde Jesper Holm har udført, og vi er ikke et sekund i tvivl om, at Jesper er en af fremtidens træner profiler i håndboldsporten.

 Vi er som klub kendt for at give både unge spillere, men også unge trænere chancen. Vi er stolte over at have udviklet en ny træner profil til dansk håndbold, og vi kan kun give Jesper vores absolut bedste anbefalinger med videre.

 Skanderborg har længe været i gang med at sammensætte et nyt trænerteam til den kommende sæson, og det kan meget vel igen blive unge trænertalenter, der skal føre den grønne klub videre.

Website Security Test