Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hulk: Jeg skulle krølle Rune P

Webredaktør, udgivet d. 24. november, 2013

Jeppe “Hulk” Krogh blev en afgørende faktor i det forvandlingsnummer Skanderborg lavede i lørdagens kamp mod TMS Ringsted.

Vi fik ændret vores forsvar efter pausen, så vi fik noget mere dybde og fik flere parader ind, og så begyndte redningerne også at komme fra vores målmænd.

Jeppe Krogh TMSJeg tror vi holder Ringsted nede på 2 mål i de første 14 minutter efter pausen, og det blev afgørende for kampen. Det tog ikke lang tid at få indhentet pauseføringen og, så fortsatte vi bare med at løbe, og kampen var jo reelt afgjort allerede midt i 2. halvleg.

I pausen snakkede vi om, at vi skulle hjælpe hinanden noget mere og få vendt den negative attitude til noget positivt, og så skulle vi finde den nødvendige dybde i forsvarespillet.

Min opgave var at få lukket Rune Poulsen ned efter pausen. Rune er en dygtig playmaker, han er god til at skyde, hvis han får så meget plads, som han gjorde i starten af kampen. Runes indspil til stregen er eminent, så jeg skulle sørge for at få ham krøllet godt og grundigt sammen, og det lykkedes vist meget godt efter pausen.

Website Security Test