Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Krogh gav os vildskaben

Webredaktør, udgivet d. 24. november, 2013

Jesper Holm var overraskende fattet efter kampen mod TMS Ringsted. Træneren holdt hovedet koldt i pausen og fik rettet det sejlende forsvar på ret kurs i 2. halvleg.

Jesper Holm 2013 11Jeg syntes egentligt ikke, vi spiller så dårlig en 1. halvleg, som det kunne se ud, vi mangler bare redninger. Niels Guldborg fik ikke fat i de første par afslutninger, og så begynder tvivlen at melde sig, når nu ikke Linus er med, og så begynder forsvaret at ændre på vores aftaler. Det forplanter sig meget hurtigt, og det udnytter Rune Poulsen, der får held med at stå og skyde rundt om forsvarsspillerne.

Vi gik frem i 5:1 i slutningen af 1. halvleg for at få TMS til at bruge tid på det i pausen, men planen var hele tiden at vi skulle have stabiliseret vores 6:0 forsvar, og det lykkedes jo fremagende efter pausen. Jeppe Krogh kom ind og gav os den vildskab vi havde brug for. Jeppe er ud over at være en dygtig forsvarsspiller, også en spiller der kommer med masse energi. Mads Thomsen og Kasper Povlsgaard har gjort det rigtigt godt sammen som 3ér, men Mads er en anden lidt mere stille type, og det vi havde brug for i 2. halvleg var noget vildskab og energi. Vi lykkedes med at få Rune Poulsen presset længere tilbage på banen, så han fik længere distance på hans skud og indspil, og det var det der skulle til.

I pausen troede vi stadig på at vi nok skulle komme i gang, og alle vidste godt at Guldborg og Trans nok skulle komme i gang i løbet af kampen, og det holdt heldigvis stik.  

Se også Nicolej Krikau´s vurdering af kampen på videoklip på Facebook “Skanderborg Håndboldklub Nyheder”

Website Security Test