Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

De grønne er både oppe og nede

Webredaktør, udgivet d. 18. november, 2013

Knap halvdelen af grundspillet i herre ligaen er nu spillet. 11 runder ud af 26 er færdige, og der tegner sig masser af billeder både blandt hold og spillere.

statistik 2De store billeder af stillingen i ligaen skal vi nok vente endnu 2 runder med at tegne, når alle har mødt alle een gang. Vi har ikke set de helt store overraskelser i denne sæson, Kolding og Skjern har gjort det som forventet, efterfulgt af 6-7 hold der kæmper om de sidste 6 slutspilspladser, De nederste 5 hold er ved at blive en smule isoleret, og umiddelbart ser det svært ud, hvis drømmen er slutspillet, og det var drømmen for et par af klubberne inden sæsonen. Skanderborg hænger på endnu, men det kommer til at kræve sejre mod de interne slutspils konkurrenter, når de kampe kommer.

På spillersiden har vi haft både op og nedture i Skanderborg indtil videre i sæsonen. Spillerne flyver ind og ud på rundens hold, og såmænd også på rundens “flop hold”. Trækker man statistikkerne ud efter de første 11 kampe, og sorterer dem lidt mere nuanceret, så har vi faktisk haft fine præstationer i den grønne trøje hidtil i sæsonen. Trækker man Top 100 spillerne ud fra det brugte statistik system fra divisionsforeningen, dvs de 100 spillere der har scoret flest point ialt efter 11 kampe, og derefter registrerer, hvad spillerne i gennemsnit har lavet af point pr. spillet kamp hidtil, giver det flere gode placeringer for Skanderborg drengene.

statistik 3Linus Persson i målet, har i gennemsnit scoret 3. bedst i ligaen indtil videre, kun overgået af Kevin Møller fra GOG og Kasper Hvidt fra Kolding.

På venstre fløj indtager vi faktisk 1. pladsen, da Andreas Væver har den højeste score pr. kamp, foran Søren Nørgaard fra Ribe-Esbjerg og Kasper Kvist fra Mors-Thy.

Rasmus Kaagaard indtager 14. pladsen blandt playmakerne, men har i flere kampe været helt med i toppen, men har også kampe i den modsatte ende.

På back positionerne er vi ikke helt overraskende længere nede på listen. Michael Pedersen ligger ligesom Kaagaard på en 14. plads på venstre back, mens Peter Balling ikke er i Top 100 endnu, primært pga han missede de første mange kampe pga sin skade i hånden. Vi er derfor ikke placeret på højre back endnu.

På højre fløj er vi rigtigt flot kørende, hvor vi har Johan Hansen på en 5. plads og Tim Sørensen lige efter på en 7. plads. Det er måske ligaens bedste makkerpar, vi her har gående, også taget in mente, at de ikke er de fløje i ligaen, der får flest bolde at arbejde med.

På stregen er kun Kasper Povlsgaard noteret i den totale Top 100, og han indtager 14. pladsen ud af de 15 stregspillere der er at finde i top 100. Povlsgaard har opereret mest i forsvaret i denne sæson, efter han fik sæsonopstarten ødelagt af en langvarig skade i nakkeregionen. Forsvarsspillet bliver ikke belønnet i det idag anvendte statistik system, ud over bolderobringer, så systemet er ikke helt fair overfor de dygtige forsvarsspillere.

Det bliver spændende at følge vore spillere igennem resten af sæsonen, og se om de kan kravle længere op på listen senere på sæsonen.

Herre Ligaens hold efter 11. spillerinder ser således ud:

Målvogter, Kevin Møller, GOG – Stregspiller, Anders Zachariassen, Sønderjyske.

Venstre fløj, Andreas Væver, Skanderborg – Højre fløj, Albert Rocas, KIF.

Venstre back, Bo Spellerberg, KIF – Højre back, Simon Kristiansen, Sønderjyske.

Playmaker: Mads Mensah Larsen, Aalborg Håndbold.

Se den komplette oversigt efter 11. spillerunder her: 11 runde total

Website Security Test