Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

BSV – Skanderborg Håndbold 24-19

Webredaktør, udgivet d. 15. november, 2013

BSV – Skanderborg Håndbold 24-19 (9-11)

Nederlag til de økonomisk stærke BSV på udebane burde ikke være noget at ærge sig voldsomt over, når man kommer fra Skanderborg. Det var bare ikke sådan det forholdt sig i dagens 24-19 nederlag. Efter en meget lige 1. halvleg, der bølgede lidt frem og tilbage, fik vi en fin start på 2. halvleg og kom i front med 11-15 efter 41 minutter. Det virkede som om vi var i kontrol over kampen, og selvom dagens målsluger med sygdom i kroppen Andreas Væver måtte ud og have luft på bænken, sad man med en god fornemmelse. BSV havde rigtigt svært ved at komme til fornuftige afslutninger og virkede rystede og uden styring.

Andreas Væver 2013 10Men da klokken havde slået 40 minutter gik vi fuldstændigt i stå. De næste 10 minutter kom der ikke et eneste Skanderborg mål, kæmpe store chancer blev brændt på en velspillende Green i BSV målet, og et hav af mislykkede indspil til stregen havnede i BSV hænder og gav hjemmeholdet maser af gratis kontra chancer. Stillingen 11-15 blev på 10 min. ændret til BSV føring på 16-15, før Peter Balling endeligt fik netmaskerne til at blafre i BSV målet igen. Herfra var BSV foran med et par mål og ved stillingen 21-19 med 2 min. tilbage af kampen, satsede Skanderborg hele butikken og lod BSV få frit løb mod mål de sidste 3 angreb. Det gav ikke noget mirakel og nederlaget på 5 mål blev en kendsgerning.

Linus Persson stod igen en flot kamp i Skanderborg målet, men ellers var det Andreas Væver der sprang mest i øjnene med hele 9 mål, hvoraf de 7 blev sat ind før pausen. En flot indsats set i lyset af at Andreas var svækket af sygdom og flere gange måtte sætte sig på bænken for at få ny luft.

Rødt kortPeter Balling fik noget usædvanligt alle Skanderborgs udvisninger, og da han for 3. gang så dommernes 2 fingre i luften, betød det rødt kort til sidste sæsons topscorer med 5 minutter tilbage af kampen.

2 minutter før pausen faldt der også et direkte rødt kort, til BSV fløjen Casper U. Mortensen, der ganske hensynsløst rev Andreas Væver i armen bagfra helt fri ind over stregen.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Andreas Væver 9, Peter Balling 4, Martin Risom 1, Rasmus Kaagaard 1, Johan Hansen 1, Kasper Povlsgaard 1, Michael Pedersen 1, Tim Sørensen 1.

Målscorer BSV:

Benjamin Jakobsen 5, Mads Christiansen 4, Rasmus Nielsen 3, Dennis Kirkegaard 3, Casper Mortensen 3, Nicolai Øris Nielsen 2, Mads Øris Nielsen 1, Chris Jørgensen 1, Kristian Kjelling 1, Frederik Schilling 1.

Udvisninger: Skanderborg 3, BSV 3.

Website Security Test