Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Balling spiller kamp nummer 75

Webredaktør, udgivet d. 15. november, 2013

Når Skanderborg i aften løber på banen i Silkeborg Hallerne til kampen mod BSV, er Peter Balling med på holdet til sin kamp nummer 75 for Skanderborg.

Peter Balling er i gang med sin tredje sæson i Skanderborg, efter at have startet med håndbold i Østsalling, før han som 14 årig kom til Mors. Herefter kom han videre til Skanderborg Håndbold, hvor han i de første 74 kampe har scoret 301 mål.

Peter Balling 2013 (2)Tiden er fløjet væk for mig, og jeg føler slet ikke at det er kamp nummer 75, det vil være fint at fejre det med en sejr mod BSV, sagde Peter torsdag eftermiddag

Vi holdt niveauet mod Kolding

Vi startede sæsonen lidt svingende, og det var først i kampen i lørdags mod KIF Kolding, at vi holdt niveauet gennem hele kampen. Vi har også fået en del nye spillere på holdet, så vi skulle nok lige spilles sammen først. 

Ved at være i omdrejninger

Det går stille og roligt fremad for mig selv. Jeg var ikke med i de første kampe, på grund af en håndskade, og jeg er først nu ved at være oppe i omdrejninger. 

Hvad er dit mål med håndbolden ?

 Det er at nå så langt som muligt, og så se, hvor langt man kan komme. Jeg har kontraktudløb efter denne sæson i Skanderborg Håndbold, men nu har jeg fokus på at komme op i omdrejninger på banen, og så se på hvad der byder sig.

 

/Aage Armann

 

Website Security Test