Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Så gælder det Sønderjyske

Webredaktør, udgivet d. 15. oktober, 2013

Onsdag aften kl. 19.00 får vi besøg af ligaens nr. 3 fra Sønderjyske, et hold vi normalt spiller meget tætte kampe mod.

Sønderjyske skansenSidste sæson ramte Sønderjyske den famøse 8. plads og kom med i slutspillet på yderste mandat. I denne sæson har sønderjyderne lagt yderligere lag på deres trup, som er forstærket med bl.a. den tidligere landsholdsspiller Andreas Toudahl fra Skjern, Simon Kristiansen fra BSV, målmand Anders Petersen fra Team Tvis Holstebro, Claus Kjeldgaard fra Kristianstad og den norske landsholdsspiller Magnus Gullerud.

Sønderjyske nyder en enorm opbakning i det sønderjyske og har efterhånden lykkedes med at få skabt et budget der gør at det er realistisk at se klubben som en fast bestanddel af Top 8 i de kommende år. Sidste sæson blev den nybyggede hjemmebane ”Skansen” indviet, med plads til 2.200 tilskuere.

Sidste sæson slog vi Sønderjyske med 29-24 i Forum Horsens, mens vi tabte i Skansen med 27-29, i øvrigt den eneste ligakamp der er blevet vist på TV (TV3 Sport) siden vi rykkede op i ligaen igen i 2011.

Sønderjyske rykkede op i ligaen samme år som Skanderborg, og ser ud til at kunne udvikle forretningen i Sønderborg hvert år, dygtigt ledet af sportschef Simon Lindhardt. Holdet har også fået en flot start på dette års turnering. Sejre over TMS, Mors-Thy, GOG, Skive og Nordsjælland vidner om et meget stærkt hold, der kun har sat point til mod Tvis (1) og Skjern (2).

Mads Thomsen 2013 (2)Det bliver en speciel kamp for vores Mads Thomsen, der skiftede til Skanderborg fra netop Sønderjyske før denne sæson.

Vores drenge skal rejse sig igen efter skuffelsen i lokalopgøret mod Århus i lørdags, og det forlyder fra træningslokalet at det er nogle tændte spillere der vil vise at vi har mere at byde ind med end vi fik vist i 2. halvleg i Århus.

Cigaræsken tændes op kl. 19.00 onsdag aften – kom og hjælp vores drenge tilbage på sporet, de trænger til alt den opbakning vi kan give dem på lægterne.

Website Security Test