Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Michael P: Vi spiller mere simpelt

Webredaktør, udgivet d. 28. oktober, 2013

Michael Pedersen har vist opadgående formkurve de sidste kampe og bidrog med flere vigtige scoringer på vigtige tidspunkter mod Ribe-Esbjerg.

Michael Pedersen 2013Vi har fået lidt mere ro på vores angrebsspil de seneste kampe. Det er blevet lidt mere simpelt og roligt og det hjælper selvfølgeligt også at Peter Balling er ved at komme op i gear, det giver noget mere plads til mig på den anden back når modstanderne skal forholde sig til ham også. Vi har de sidste 2 kampe lavet 32 og 30 mål, så jeg føler vi er ved at arbejde os i den rigtige retning nu.

Til gengæld er forsvaret blevet mere skrøbeligt, og det skal vi have sat prop i, i en fart.

Med mine egne briller så kunne jeg måske godt have taget nogle flere forsøg i dag. Jeg har kun brændt 2 skud de sidste 2 kampe, så måske er der lidt flere mål i mig hvis jeg er en anelse mere egoistisk. Jeg følte ikke målmændene var i nærheden af mine afslutninger i dag.  

Timingen er stadig den bedste når jeg spiller med Kaagaard og Balling, som jeg spillede mange minutter med sidste sæson. Morten Kirk i midten og Martin Risom på højre back er begge nye på pladserne og det tager åbenbart mere tid end man lige regner med at få sikkerheden ind i samspillet med nye spillere.

Website Security Test