Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

GOG-Skanderborg 29-24

Webredaktør, udgivet d. 7. september, 2013

GOG – Skanderborg Håndbold 29-24 (16-13)

Det blev til nederlag i årets første udekamp, mod tilbagevendte GOG i GOG Arena.

GOG logoPå forhånd havde man nok en forventning om en fyldt GOG Arena, med den velkendte stemning fra de gamle GOG dage. Det blev ikke helt tilfældet, dertil er det nok stadig for tidligt på sæsonen endnu. Der var en underlig stilhed i store dele af kampen, og det var som om at det påvirkede spillerne til heller ikke at vågne helt op.

Skanderborg scorede kampens første mål ved Michael Pedersen men derfra kom GOG bedst fra start og bragte sig foran 5-2 efter 9 minutter. 3 Skanderborg mål i træk bragte dog balance og holdene skiftedes til at føre frem til det 23. minut, hvor GOG satte en fin slutspurt ind og gik fra 11-11 til pausestillingen 16-13 til hjemmeholdet.

Linus Persson fortsatte de fine takter fra Mors-Thy kampen og det gav en del flotte contramål i midten af halvlegen men ellers var det etablerede angrebsspil ikke noget at skrive hjem om. Spillet var alt for langsomt og det resulterede i nøl markering fra kampens 2 dommere i over halvdelen af vore angreb.

Kasper Jørgensen måtte udgå for GOG midt i 1. halvleg og da Snorri også var på skadeslisten, var det bestemt et GOG hold der var til at tale med.

2. halvleg startede med et Niklas Kirkeløkke one man show, da han scorede GOG´s første 4 mål efter pausen. Skanderborgs stationære angrebsspil var stadig ikke på niveau og det var primært på straffekast vi hold fast i kampen. Efter 50 minutter fik vi igen kontakt og Andreas Væver fik med 2 mål i træk udlignet til 22-22 med under 10 minutter igen. Herfra gik alt galt ! Dårlige beslutninger og afslutninger gjorde at vi ikke kom til mål og de sidste 6 minutter taber vi med hele 6-1.

Vi havde alle chancer for at rejse fra sydfyn med 2 point i dag, men der var simpelthen ikke kvalitet nok i vores bagkæde i dag. Blot 4 rene mål fra vore højrehænder i alt igennem 60 minutter er for lidt til at vinde håndboldkampe i herre ligaen og symbolsk for vores præstation i dag var det at vikar på højre back, Tim Sørensen var klart vores bedste bagspiller med 5 mål og mange gode aktioner iøvrigt.

Peter Balling og Niels Guldborg var på dagens skadesliste, men det var hverken på højre back eller målmandsposten at dagens kamp blev tabt. Der manglede i den grad kvalitet i bagkæden men rent mentalt syntes det udefra set også at der manglede den vildskab og tro på tingene som kræves på dette niveau. Vi havde alle muligheder de sidste 10 minutter af kampen, men i dag var vi ikke dygtige nok til at lukke og slukke. Hvis vi mener vi skal med i top 8 i denne sæson, så er det kampe som denne der skal give mere end vi fik i dag.

Målscorer Skanderborg Håndbold:

Andreas Væver 7, Tim Sørensen 5, Johan Hansen 3, Kasper Povlsgaard 3, Michael Pedersen 2, Lars Jakobsen 2, Lars Mousing 1, Rasmus Kaagaard 1.

Målscorer GOG:

Niklas Kirkeløkke 8, Mark Standgaard 4, Aku Kreutzmann 3, Tobias Møller 3, Kenneth Dahl 2, Mads Dyhr 2, Lars Hald 2, Lasse Kronborg 1, Minik Dahl Høegh 1, Kasper Jørgensen 1, Morten Bjørnshauge1, Patrick Eilert 1.

Website Security Test