Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Krickau: Brag i vente

Webredaktør, udgivet d. 25. september, 2013

På lørdag kl. 15.00 tager vi imod Nordsjælland Håndbold i Morten Børup Hallen. Nordsjælland kommer med 2 friske sejre i bagagen og har overrasket positivt i starten af denne sæson. Nicolej Krickau har lavet følgende beskrivelse som optakt til lørdagens kamp.

Nicolej Krickau 2013 11Det bliver balancen mellem vores hjemmebanefordel sammenholdt med Nordsjællands sidste to-tre præstationer og en stor portion selvtillid, så vi kan godt se frem til en brag af en kamp på lørdag. Begge hold vil frem over isen og begge hold er tørstige efter flere point.

Nordsjælland var ikke kun heldige i deres sejr mod Aalborg i sidste spillerunde. De spillede også rigtig godt, med stort flow og højt boldtempo spillede de sig til utallige gode muligheder.

For at kunne slå Nordsjælland skal vi kunne flere ting. Vi skal være så tilpas aggresive, så de ikke lykkedes med samme fart som mod Aalborg. Derudover skal vi rent fysisk arbejde på at slide specielt Luka Mitrovic og Anton Rünarsson op. Det er de umiddelbare defensive krav. Desuden skal vi have løst hvordan vi kontrollerer Atli Ævar på stregen.

Offensivt er der ikke noget nyt under solen. Eller er der ?? Vi har spillet udmærket angrebsspil i 2 af 4 kampe. Det er en øvelse for os at finde frem til den tilstand vi skal være i for at spille det spil vi gerne vil. Vi har mange forskellige typer, som vi alle gerne vil have bidrag fra, så vi arbejder fortsat med at komme tættere på en gameplan i forhold til brug af ressourcer.

Jeg er overbevist om at vi er helt klar til lørdag. Får vi en fyldt Morten Børup hal skal Nordsjælland være rigtigt gode, hvis de skal slå os.

Website Security Test