Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Balling er gået i cølibat

Webredaktør, udgivet d. 4. september, 2013

Sidste sæsons topscorer Peter Balling var ikke med mod Mors-Thy i weekenden. En uheldig skade under den afsluttende træning, betød at Peter Balling måtte se til fra tilskuerpladserne mod sin barndomsklub Mors-Thy Håndbold.

Hvad er grunden til du sidder udenfor ?

Jeg flækkede huden mellem tommel og pegefinger under en nærkamp, en underlig skade jeg aldrig har set før. Jeg har fået nogle sting på skadestuen og må bare vente på at det vokser sammen igen. Jeg syntes det går hurtigt fremad, men det skal være groet helt sammen inden jeg kan gå i gang igen. Om det tager 2 dage eller 2 uger endnu ved vi ikke, men jeg håber jeg meget snart er klar igen. Der er kun nogle få øvelser jeg kan lave i styrkelokalet, for jeg må ikke rigtigt lave noget der giver høj puls pga såret.

Ingen puls, betyder det du er gået i cølibat ?

cølibatJa

Hvordan var det at sidde udenfor mod din gamle klub ?

Det var hårdt at sidde ude i lørdags, specielt da det blev tæt i 2. halvleg, man vil jo gerne hjælpe på banen.

Der er sket så meget udskiftning på Mors siden jeg var der, at det ikke længere er samme følelse at møde dem længere. Det er stort set kun Jac Karlsson tilbage som jeg spillede sammen med, så kampene mod Mors-Thy er efterhånden som alle andre kampe for mig.

I har meldt ud i gerne vil i top 8 i denne sæson – er det realistisk ?

Ja det syntes jeg bestemt det er. Der er ingen grund til at underspille vores rolle, for vi har et hold af ene fremadstræbende spillere der bare vil blive bedre. Vi har masser af potentiale til at blive rigtigt gode i denne sæson og selvom der bliver hård kamp i midterfeltet, så syntes jeg bestemt vi har en chance for at blande os i kampen om en af de sidste billetter til slutspillet.

Hvad er forskellen på holdet i år i forhold til sidste sæson ?

Peter Balling 2012 (5)Vi har fået en større bredde og flere forskellige typer af spillere på holdet. Jeg har godt set at Søren Paaske fra BT skriver, at vi har mistet bredde på holdet, det er jeg diametralt uenig i. Jeg syntes klart, at vi har mange flere strenge at spille på i forhold til sidste sæson. Vi har før haft meget svært ved at håndtere, når vi skulle møde hold der lå under os i tabellen, det tror jeg vi har vænnet os til nu. Vi ved godt, at der er så få procent forskel på holdene omkring os, at hvis vi ikke præsterer på 100 %, så taber man i ligaen, uanset hvem man møder. Vi skal gå ydmygt til alle 26 kampe i grundspillet, det tror jeg vi har lært af de sidste 2 år i ligaen.

Hvordan ser du på fremtiden ?

Jeg har det rigtigt godt i Skanderborg, og det har været et perfekt sted for mig at komme videre i min udvikling på. Jeg kom til klubben fra Mors-Thy, hvor jeg aldrig fik lov at dække op og ikke spillede så meget. I Skanderborg lagde vi en plan omkring min udvikling, og jeg har fået en stor rolle på holdet, og nogle siger sågar jeg har lært at dække op. Jeg vil gerne afprøve mig selv i en top 5 klub senere i karrieren, men det er bestemt ikke sådan, at det er afgjort at det er min sidste sæson her i klubben. Jeg har meget at takke Skanderborg Håndbold for, også at klubben bakkede op om, at jeg skulle få taget en uddannelse efter jeg flyttede herned. Jeg er færdiguddannet som speditør hos Freja Transport til oktober. At uddanne mig, er en beslutning jeg er meget glad for i dag. Det kostede lidt på håndboldbanen den første periode, hvor jeg skulle vænne mig til at arbejde 37 timer om ugen og så direkte fra arbejde til håndboldtræning. Jeg fortsætter på Freja Transport, når jeg er udlært, på lidt nedsat tid, hvor jeg i hvert fald får en ugentlig fridag. Jeg kan klart anbefale unge talenter at få taget en uddannelse at falde tilbage på, det er jeg utroligt glad for at jeg selv fik gjort. Det er selvfølgeligt hårdt med job og håndbold på højeste niveau, men håndbolden kan jo være slut i morgen, og så er det vigtigt at have noget at falde tilbage på.

Din bror Morten Balling er skiftet til Skjern før denne sæson. Er det en drøm at komme til at spille på hold med Morten igen på et senere tidspunkt ?

Peter Balling 7Jeg ved ikke om det er en drøm men det kunne da være sjovt at komme til at spille sammen med min bror igen. Om det nogensinde sker ved jeg ikke, men det bliver nu ikke det der skal afgøre, hvor jeg måtte ende senere i min karriere.

Website Security Test