1.div. damer holdt stand i 48 min.
Skanderborgs 1 division damer – SK Århus 26-18 (12-9)
48 minutter…………
så rakte kræfterne ikke længere, og SK Århus kunne med sin enorme fysik kværne os de sidste minutter, så forskellen blev lidt for stor til sidst.
Indtil da havde vi forsøgt at irritere “storesøster” med bl.a. skiftende forsvarsopstillinger og skygning af Okkels i returløbet. Sidstnævnte tiltag betød dog, at Lina Uno gjorde lidt ondt på os i midten, når SK Århus kom blæsende i ankomstfasen.
Vi er dog tilfredse med kampens forløb (bortset fra de sidste 12 minutter), og ser store muligheder fremadrettet for at skrabe nok points ind, så vi ikke bliver en del af nedrykning og nedrykningsspil.
Superfed stemning i hallen, god opbakning og mange skulderklap. Vi er klar til næste “bjergbestigning”.
Kim Lerche