Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg-Mors-Thy

Webredaktør, udgivet d. 27. august, 2013

Så er der kun en uge til den nye sæson bliver skudt igang. Efter en hård opstart er spillerne nu ved at være klar til at spille om point, og vi glæder os helt vildt.

Nicolej Krickau 2012 (2)Vi kunne ikke tænke os en bedre start end at møde sidste års pragtpræstation. Vi undlader ordet sensation, så ikke Søren P bliver sur. Samtidig er der som alle ved, et helt specielt forhold de 2 klubber imellem, da rigtigt mange af spillerne har spillet sammen tidligere i karrieren. Sidst men ikke mindst, så er det to hold, som gerne vil fremover isen, så det bliver helt sikkert underholdende og intenst.

Generelt til sæsonen bliver det vildt spændende at følge alle de nye ansigter i truppen. De har alle sammen i forskellige momenter i forberedelsen, vist hvad de har at byde ind med, så det ser vi meget frem til.

Derudover spår jeg en stor sæson til Michael Pedersen og så glæder jeg mig til at følge den nye playmaker duo, hvor Morten Kirk Olesen er kommet ind til Rasmus Kaagaard som spilstyrer.

I forhold til chancerne for at vinde på lørdag, så er det rigtig svært at spå om. Træningskampen mod dem gav selvfølgelig et fint praj om spillestile for begge hold, men niveauet var svært at vurdere så tidligt.

Begge hold er meget afhængige af deres defensiv, da vi begge prioriterer kontradelen voldsomt. Så i mine øjne ligger kampens helt helt store duel faktisk mellem de to buer. Kan Væver, Tim, Johan og Mikkel vinde de mange løbedueller mod Skram, Kvist og Olafsson ?

Det bliver ualmindelig afgørende at vores fløje kan vinde mange returløbsdueller.

Derudover har Jac Karlsson udviklet sig til en absolut nøglefigur hos Mors-Thy. Ham skal vi kunne holde nede på et hæderligt niveau, hvis vi skal have en chance.

Vi glæder os i hvert fald til at løbe ind i cigaræsken igen og vi håber på mange mennesker trods det gode vejr!

God sæson – vi ses på lørdag kl. 15.00

Nicolej Krickau

Website Security Test