Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

2 brødre mod barndomsklubben

Webredaktør, udgivet d. 30. august, 2013

De 2 brødre Rasmus og Mikkel Kaagaard skal i morgen spille deres første kamp sammen på højeste niveau i herre ligaen. Storebror Rasmus tager hul på sin 4. sæson i Skanderborg, mens lillebror Mikkel spiller sin debutkamp i den grønne trøje, sin første kamp nogensinde ikke iført en Mors-Thy trøje.

For begge brødre gælder det at de begge er født op opvokset på Mors og de er begge skiftet til Skanderborg som seniorspiller.

Rasmus

Rasmus Kaagaard 2012 22Jeg har efterhånden mødt Mors-Thy mange gange siden skiftet til Skanderborg, og det er ikke længere så specielt som det var i starten. Jeg har kun spillet sammen med 2 af de nuværende spillere fra Mors-Thy, så der er ikke så mange følelser på spil som tidligere. Mors har skiftet en del ud og jeg kender ikke så mange af de nye spillere som der er kommet til deroppe. Skanderborg er min hjerteklub nu efter 4 sæsoner i klubben, og jeg har ikke så meget i klemme overfor Mors-Thy længere.

Lillebror Mikkel spiller lørdag sin første kamp i grønt, og han har heller ikke noget imod at det er mod hans barndomsklub.

Det bliver selvfølgeligt lidt specielt at møde mit gamle hold fra sidste sæson, men jeg gør mig egentligt ikke så mange tanker om det. Jeg spillede i Mors frem til jul sidste sæson, hvor jeg valgte at tage ud at rejse et halvt år. Mors-Thy blev en meget anderledes klub da Jan Paulsen kom til for 2 år siden. Alting blev mere professionelt og der kom ny ledelse til. Det var en stor omvæltning efter Hwass tiden, hvor der ikke var så meget styr på det.

Der er en helt speciel kultur omkring håndbolden på Mors. Der er ikke så meget andet end håndbolden at gå op i og deroppe bliver man stoppet på gaden og er langt mere i fokus end tilfældet er her. Det hele er lidt mere lokalt end i Skanderborg, og det hele gik jo nærmest amok i slutningen af sidste sæson. Håndbolden fylder mere i både Thisted og Nykøbing, end den gør i eks. Århus og Skanderborg.

Rasmus og Mikkel har kun spillet et par 2. divisionskampe sammen før, og lørdagens kamp er den første på højeste niveau sammen.

Rasmus:

Det har vi egentligt slet ikke snakket om men det er rigtigt at det bliver nok lidt specielt. Det er dejligt Mikkel er kommet til og jeg skal nok gøre mit for at få smidt nogle assist mod venstre i morgen. Vores forældre ser selvfølgeligt stadig Mors-Thys kampe men jeg tror ikke de længere er i tvivl om hvem de holder med lørdag eftermiddag.

I har en målsætning om at komme i top 8 i denne sæson.

Mikkel

Mikkel KaagaardJa målet er at komme i top 8 i denne sæson og jeg syntes vi har holdet til at kunne blande os i den kamp, selvom de fleste hold har samme mål. Jeg tror det bliver meget tæt fra nr. 6 og ned og det afhænger meget af hvor mange overraskelser der bliver mod top 5 holdene.

Rasmus

Vi lægger egentligt ikke så meget i at målsætningen er top 8. Det er vores interne mål men det er ikke på denne side af jul at det afgøres. Skader betyder meget for en sæson og meget kan ændres fra den ene dag til den anden, men holder vi os nogenlunde fri for alvorlige skader, så syntes jeg vi har holdet der ligeså godt kan spille os i slutspillet som mange af de andre hold med samme målsætning.

Hvordan syntes i at Mors-Thy holdet der ud i denne sæson i forhold til sidste år.

Mikkel:

Jeg tror det bliver et meget anderledes hold i år. Sidste sæson var rigtigt meget lagt op til Marcus Mørk, og jeg tror der skal ændres meget i deres spillestil uden Marcus. De skal i højere grad leve på kollektivet og det bliver spændende at se hvordan de løser det igennem sæsonen.

Rasmus:

Jeg syntes Mors-Thy har en rigtig stærk start 7er, men jeg har svært ved at vurdere hvor de står når der skal skiftes ud. Jeg kender ikke ret mange af de nye ansigter der er kommet til klubben og jeg syntes de er svære at vurdere på den baggrund. Budgettet er reduceret og der er kommet en del for mig ukendte navne i truppen. Det virker som om at der er satset meget på en stærk start 7er og så har de chancet lidt på de yderste pladser. Jeg var eks. meget overrasket over at de hentede vores unge målvogter Kristian Poulsen op som 2. målmand, det er jo et helt uprøvet navn i liga sammenhæng.

Hvad så med vores eget hold

Rasmus:

brødre 2Jeg var lidt i tvivl inden vi gik i gang med træningen, men jeg er blevet meget positivt overrasket over hvordan vi fungere sammen. Jeg syntes vi er blevet styrket på bredden og vi har bedre mulighed for at skifte ud i denne sæson. Vi har sagt farvel til nogle profiler men de folk der er kommet i stedet har gjort det rigtigt godt. Rollerne er godt delt ud i denne sæson syntes jeg og der er kommet flere dimensioner ind i vores spil.

Mikkel:

Vi er mange nye spillere der skal lære hinanden at kende på kort tid, men jeg syntes det er gået rigtigt godt indtil videre. Skanderborg er en nem klub at komme til som ny spiller, og jeg har en god fornemmelse af at vi bliver et stærkt hold når vi kommer i gang med sæsonen.

Hvad bliver resultatet i morgen

Efter kort tids evaluering bliver de 2 brødre enige om at Skanderborg vinder 28-25, og dermed en god start på sæsonen.

Website Security Test