Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Pokal exit mod Kolding

Webredaktør, udgivet d. 5. juni, 2013

Skanderborg Håndbold – KIF Kolding København 29-40 (15-19)

Slut med pokalhåndbold for denne omgang

Liga 20137. runde blev endestationen i dette års pokalturnering og det bliver dermed ikke med Skanderborg deltagelse når næste års Final 4 skal afholdes i Århus.

Kolding i kampform fra DM finalerne, var en for stor mundfuld for vore drenge der ikke har kampe i benene siden nedspillet sluttede i april måned.

Der var på forhånd en enorm interesse fra pressen, hvor 2 TV stationer og sågar ekstra-bladet mødte op. Debut på trænerbænken til Lars Krogh Jeppesen var den helt store medie begivenhed i Skanderborg i dag, hvor selve kampen aldrig blev rigtigt spændende.

Skanderborg måtte stille op uden begge normale playmakere Matias Helt og Rasmus Kaagaard, og heller ikke Andreas Væver var blevet klar til kampen.

Kolding lagde stærkt fra land og Skanderborgs forsvar kunne slet ikke modstå den massive pres fra de fysisk stærke stjerner fra Sønderjylland. Specielt Bo Spellerberg viste skræmmende styrke og blev med 9 mål suveræn topscorer for gæsterne. Angrebsmæssigt kom hjemmeholdet egentligt fint igennem kampen mens det i den modsatte ende aldrig kom til at fungere. Hverken forsvar eller målvogterne havde nogen stor dag. Specielt Michael Pedersen og Morten Kirk Olesen var godt spillende i angrebet, og lavede hhv 8 og 7 mål.

Kolding førte 19-15 ved pausen og efter pausen kom hjemmeholdet aldrig tættere på. Kolding var en klasse over et amputeret Skanderborghold, der blev yderligere ramt da Kasper Povlsgaard måtte udgå efter 15 minutter, efter et voldsomt sammenstød med Lars Jørgensen.

Kampen gav debut til den unge højre back Martin Risom, der er skiftet fra Århus Håndbold til Skanderborg.

Der blev sagt pænt farvel til de spillere, der ikke spiller i klubben næste sæson og i pausen blev U16 pigerne behørigt hyldet for deres DM guldmedaljer.

 

Målscorere Skanderborg:

Michael Pedersen 8, Morten Kirk Olesen 7, Buster Juul 4, Peter Balling 4, Kenneth Peters 3, Johan Hansen 2, Jakob Legind 1.

 Målscorere KIF Kolding:

Bo Spellerberg 9, Kim Andersson 6, Kasper Irming 6, Cyril Vidues 6, Stefan Hundstrup 4, Lukas Karlsson 4, Lasse Boesen 3, Rasmus Jensen 2.

Website Security Test