Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Rejste fra Færøerne som 16 årig

Webredaktør, udgivet d. 5. april, 2013

18 årige Johan Hansen er glad for sin første senior kontrakt og ser nu frem til de kommende kampe i kvalifikationsspillet.

Johan Hansen 2013  Jeg flyttede fra Færøerne allerede som 16 årig for at komme på SHEA. Det er naturligvis hårdt at bo så langt fra sin familie og kun være hjemme 3-4 gange om året, men det er nødvendigt at rejse ud hvis man vil noget med sin håndbold som færing. Der er jo ikke så mange spillere deroppe og selvfølgeligt slet ikke så mange dygtige spillere som i Danmark.

Jeg har haft et godt forløb i Skanderborg, og SHEA var som skabt til mig. Jeg har haft dygtige trænere og eksperter omkring mig og jeg var aldrig nået op på det niveau jeg er i dag, hvis jeg var blevet hjemme på Færøerne.

Der er mange på Færøerne der følger med i min karriere, og det er dejligt at mærke den opmærksomhed der er hjemmefra, for det er jo selvsagt ikke så tit der er noget familie på tilskuerpladserne.

FærøerneJeg har stadig et år tilbage af min HHX uddannelse og så er min plan lige nu, at jeg gerne vil have et sabbatår fra skolen inden jeg vil læse videre. Skanderborg ligger jo fint geografisk med hensyn til videreuddannelse, tæt på Århus, men jeg er ikke helt afklaret med hvad jeg vil studere endnu.

Jeg har fået snust til det at være ligaspiller de sidste par år, og jeg er meget glad for at jeg får muligheden for at videreudvikle mig i Skanderborg fremadrettet.

Nu gælder det først og fremmest om at sikre endnu en sæson i ligaen, og vi er jo resultatmæssigt kommet fint i gang med kvalifikationsspillet. Spillet har været lidt for svingende, men jeg håber vi kan få tingene gjort færdigt de kommende 2 kampe.

Website Security Test