Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Optakt Skanderborg – Ribe-Esbjerg

Webredaktør, udgivet d. 8. april, 2013

Træner Nicolej Krickau har sædvanen tro lavet en optakt til onsdagens brag i Morten Børup Hallen mod Ribe-Esbjerg.

Vi skal være dygtigere.

Den 3. kamp i kvalifikationsspillet er hjemmekamp mod Ribe-Esbjerg.

Nicolej Krickau 2012Ribe-Esbjerg som vi efterhånden kender ganske godt og naturligvis omvendt. De to turneringskampe endte med en Ribe-Esbjerg sejr hos os, mens vi vandt den omvendte kamp i Ribe. Kampen oppe hos os blev spillet alt for meget på deres præmisser, mens vi til gengæld styrede kampen med bravur hos dem. Holdene er utrolig jævnbyrdige på alle leder og kanter, så det bliver forhåbentlig en rigtig spændende match.

Hos Ribe-Esbjerg er det en super stærk start 7´er med profiler som Kasper Larsen, Ronnie Mathiesen, Jeppe Riber, Simon Krogh og Jonas Langerhuus, der skal bære dem igennem, hvor vi forhåbentlig kan få udnyttet vores lidt større bredde. Vi lykkedes med at løbe dem ned i kampen i Ribe, men her i Kvalifikationsspillet, bliver det en helt anden opgave.

Vi skal helt klart stadig have tempo i kampen, men vi får på ingen måde så nemt ved at score på kontra som sidst. Kvalifikationsspillet er skabt til krig og fight, og det er discipliner som Ribe-Esbjerg er mestre i.

Vi har dog også vist god moral de sidste to kampe, så på den front skal vi slås som sindssyge, for at vinde kampen om mentaliteten. Spillemæssigt skal vi ud og forbedre os markant i forhold til de sidste to kamp. Vi har spillet 40 gode minutter delt over 2 kampe, men skal vi slå Ribe-Esbjerg, skal vi have mere stabilitet og kvalitet ind i spillet. Vi arbejder benhårdt på at genfinde rytmen med hinanden og finder vi rytmen og flowet, så har vi også fornuftige muligheder.

Det forlyder at der kommer rigtigt mange tilskuere i hallen, så vi skal nok være klar til at levere en rigtig god og intens performance.

Kampen fløjtes igang kl. 19.00 af Leif Poulsen og Henrik Mortensen, med Jørgen Svane Sørensen som observatør.

Kom i god tid, der bliver tryk på i Cigaræsken.

 

Website Security Test