Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Vi blev hårdt ramt

Webredaktør, udgivet d. 15. april, 2013

Jesper Holm 77Normalt gider jeg ikke hyle over uheld, men i dag syntes jeg godt nok vi bliver hårdt ramt. Det røde kort til Peter Balling var i mine øjne forkert, som jeg så det i kampen lå de jo bare og rodede rundt, og der var vel også en grund til at Peter Balling falder på vej i kontra. Jeg har stor respekt for at dommerne skal træffe en beslutning i en brøkdel af et sekund, men det gør det jo ikke mindre ærgerligt at de efter kampen trækker kendelsen tilbage. Vi kan dog kun være glade for at reglerne nu er således at dommerne får mulighed for at se video. Ellers havde Peter også risikeret at få en efterfølgende karantæne mod Ajax på onsdag, men det ændre jo ikke ved at vi måtte spille næsten 40 minutter uden vores topscorer.

Vi kommer i bekneb da Matias Helt også måtte udgå allerede efter kun 35 minutter og Andreas Væver kom vi til at mangle specielt i forsvaret i dag. I dette op/nedrykningsspil er det bare så mange marginaler der afgør det hele, og jeg syntes ikke vi har de marginaler på vores side lige nu. Lemvig spiller til sammenligning med fuldt hold hele kampen og jeg manglede vel 6-7 mand fra truppen da kampen skulle afgøres.

Vi må bare op på hesten igen og vi skal kun koncentrere os om at få hevet sejr hjem i de sidste 2 kampe. Ajax er med dagens resultat færdige i puljen, men om det så er en fordel for os er ikke nemt at sige.

Vi skal se at få så mange spillere klar til de kommende kampe som overhovedet muligt, for vi får brug for alle kræfter som tingene står lige nu.

Website Security Test