Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Hjælp med at fylde cigaræsken

Webredaktør, udgivet d. 9. april, 2013

Cigaræsken 2Vi håber på en fyldt cigaræske når vi onsdag kl. 19.00 tager imod Ribe-Esbjerg i kvalifikationsspillet.

Vi har besøg af 100 håndbold venner fra Oure Sport & Performance, der er oppe og se SHEA akademiet, og de normalt ”livlige” fynboer skal nok hjælpe til med at skabe en festlig stemning midt i cigar røgen.

Kom derfor gerne i god tid så vi kan få plads til alle, til en af sæsonens vigtigste hjemmekampe.

Dagens modstander fra Ribe-Esbjerg er oprykker til ligaen i denne sæson, og opnåede en flot 9. plads i deres debutsæson.

Ribe-Esbjerg er som sagt et nyt bekendtskab i herre ligaen i denne sæson. De sikrede en ganske suveræn direkte oprykning fra 1. division før denne sæson. Klubben er som navnet antyder, en sammenslutning af Ribe HK og SGI Esbjerg fra 2008.

Holdet tæller 3 tidligere Skanderborg spillere, og ellers er holdet bygget op af primært tidligere Vejle og Skjern spillere.

Holdkortet tæller 3 tidligere grønne spillere, Jonas Langerhuus, Lars Nielsen og Ronnie Mathiasen. Skjern Håndbold har leveret Simon Krogh, Jeppe Riber, Philip Holm og sportschef Sune Agerschou. Da træner Nick Rasmussen skiftede fra Vejle Håndbold til fusionsklubben, fulgte også Kasper Nielsen, Lars Nielsen og målmand Lars Knudsen med til Ribe-Esbjerg. Klubben fortsætter med at rekruttere fra ovennævnte klubber, da truppen til den kommende sæson også indeholder Morten Vium fra Skjern Håndbold og vores egen Matias Helt.

Holdets helt store målslugere er ligaens topscorer Jeppe Riber, der har lavet imponerende 164 mål i denne sæson. Jonas Langerhuus og Ronnie Mathiasen har lavet hhv. 126 og 125 mål i grundspillet, og de 3 spillere står tilsammen noteret for næsten 60% af Ribe-Esbjergs mål.

Ribe-Esbjerg har i deres debutsæson allerede et budget på imponerende 7 mil. kr. og har op til denne sæson fået ny hjemmebane i den nye Blue Water Dokken i Esbjerg, med plads til 3.000 tilskuere. Et spændende bekendtskab i den danske herreliga, og helt sikkert et hold der er kommet for at blive i ligaen.

Cigar 2Om det skal blive på bekostning af Skanderborg Håndbold håber vi naturligvis ikke, så kom i Cigaræsken kl. 19.00 og støt de grønne.

Website Security Test