Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U18 Drenge Liga tabte knebent til topholdet

Kirsten B Madsen, udgivet d. 7. marts, 2013

SHEA logoU18 Drenge Liga                                            

Skanderborg Håndbold-UH Esbjerg  29-32 (14-18)

Beskedent nederlag til topholdet

Skanderborg skulle tirsdag op mod rækkens nummer et, Esbjerg. Skanderborg kom rigtig dårligt fra start, og var efter fire min bagud med 5-0. Dette udløste en time-out, og efter ti min udlignede Skanderborg til stillingen 5-5.  Herefter var det igen Esbjergs tur til at score en række mål, og det blev til 6 stk, før Skanderborg igen scorede.

Resten af halvlegen blev lige, og Esbjerg kunne gå til pause med en føring på fire mål.

Anden halvleg startede som første med Esbjerg som det styrende hold, og længe så det ud til at der ikke ville komme spænding i opgøret. Men efter 20 min spil og en føring på syv mål til Esbjerg vågnede Skanderborg op, og forsvar og målmand begyndte at få fat, hvilket resulterede i en række kontra scoringer.

Med 2 min igen var Skanderborg ved at komme helt tæt på, men en kontrachance blev misbrugt, og Esbjerg kunne sikre sig sejren på tre mål.

Næste kamp er hjemme den 16. marts mod Team Tvis Holstebro.

Website Security Test