Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U16 drenge vandt flot og fortjent

Kirsten B Madsen, udgivet d. 17. marts, 2013

SHEA logoU16 Drenge Liga                                            

Skanderborg Håndbold-Team Ikast Håndbold  27-19 (14-10)

Fortjent sejr i sæsonens sidste hjemmekamp

U16 Drenge tog søndag mod Ikast, som forud for kampen indtog andenpladsen i puljen. Det var fjerde gang de to hold skulle krydse klinger, da de også var i samme pulje før jul.

Hjemmeholdet spillede deres vel nok bedste kamp efter julepausen, og samtlige spillere virkede ekstremt tændte til kampen.

Første halvleg var meget tæt, men hele tiden med et lille overtag til de grønne. Der blev dækket offensivt og kontant op, hvilket 25 frikast til Ikast i først halvleg også vidner om. I angrebet blev der spillet koncentreret, hvilket også resulterede i langt færre tekniske fejl end tidligere – kun tre i første halvleg.

Stillingen ved pausefløjtet lød på 14-10 til Skanderborg.

Efter pausen blev kampen reelt set afgjort på de første 10 minutter, som Skanderborg vandt med 8-1. Så bagud 22-11 var det op ad bakke for gæsterne. De forsøgte sig med et halvhjertet offensivt forsvar. Det bevirkede da også, at Skanderborgs offensive spil blev lidt forkrampet, men da Ikast i den modsatte ende ikke var meget mere effektive, rykkede det ikke så meget ved kampen.

Skanderborg kunne således køre en sikker sejr på 27-19 i hus, som et resultat af en flot kollektiv indsats. Christoffer Rasmussen skal dog fremhæves for en af sine bedre kampe, ligesom Malte Algren igen gjorde det godt i målet.

Stillinger undervejs:

2-2, 5-4, 10-7, 14-10 (pause), 17-11, 22-11, 24-15, 27-19.

Målscorere for Skanderborg:

Christoffer Rasmussen 7, Simon Hedehus 5, Mike Haack 5, Jacob Aaquist 5, Frederik Mikkelsen 3, Aki Egilsnes 1, Oliver Meinertz 1.

Website Security Test