Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

U14 pigerne vandt igen

Kirsten B Madsen, udgivet d. 3. marts, 2013

U14 piger 2 division Haderslev-Skanderborg 18-27 (8-13)

Søndag var Skanderborgs U14 piger en tur i Haderslev. Kampen skulle vise om man kunne følge op på det flotte spil imod Fredericia i mandags.
Kampen startede med en del tekniske fejl fra begge hold, og holdene fulgtes ad til stillingen 6-6 efter 18 minutters spil.
Herefter kom Skanderborgs rigtigt i gang. En storspillende Rebekka Jørgensen på stregen – der scorede 7 mål alene i første halvleg – et godt spillende forsvar, og gode redninger af  Sofie Pold var med til at hægte Haderslev af, og sikre en solid pauseføring for udeholdet på 8-13.

I anden halvleg fortsatte Skanderborg med at være Haderslev overlegne, og udbyggede forspringet i løbet af de første ti minutter af anden halvleg til 11-22. Scoringerne blev nu sat ind fra alle pladser i angrebet.
I den sidste del af kampen havde holdet overskud til at afprøvede Skanderborg nogle nye opstillinger, og Haderslev hentede lidt af det tabte terræn, men de kom aldrig i nærheden af de velspillende piger fra Skanderborg der fortjent vandt kampen 18-27.

Målscorere for Skanderborg: Rebekka Jørgensen 9, Stine Kristensen 5, Isabella Frezzolini 5, Natascha Kejser 3, Camilla Mangor 2, Monica Viborg 2, Louise Herskind 1

Website Security Test