Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skuffende nederlag til Kolding

Kirsten B Madsen, udgivet d. 10. marts, 2013

SHEA logoU16 Drenge Liga                                            

Skanderborg Håndbold-Kolding IF  26-28 (16-14)

Skuffende nederlag til Kolding

U16 Drenge spillede søndag forkamp til Liga herrerne. Modstanderne var Kolding IF, og kravet var en sejr, hvis der skulle holdes liv i det spinkle håb om DM slutspil. Første kamp mellem de to endte med en 1 måls sejr til Kolding efter en mildt sagt elendig indsats fra de grønne.

Det blev en tæt affære, og der skulle gå 4 minutter, før holdene fik hul på målscoringen. Overtaget vekslede frem og tilbage, men via solidt arbejde i forsvaret fik Skanderborg et lille forspring, og var således foran 9-6 midtvejs i første halvleg. De kom også foran med 4 ved stillingen 15-11, men formåede derefter ikke at score de sidste 5 minutter af halvlegen. Det gjorde, af forspringet skrumpede ind til 16-14 efter første halvleg.

I anden halvleg formåede hjemmeholdet desværre ikke at holde niveauet, og godt midtvejs var forspringet indhentet af et godt kæmpende udehold. De sidste 10 minutter ville Kolding det mere end Skanderborg, og da de samtidig fik de nødvendige redninger i målet, fik de bragt sig foran 23-22. I den anden ende havde de grønne ikke det nødvendige held og dygtighed, og Kolding fik nogle mål for let. Med 5 minutter igen var alt lige 25-25, men Kolding var skarpest til sidst, og kunne således rejse hjem en 28-26 sejr.

Dermed har de stadig mulighed for at komme med slutspillet, hvorimod løbet desværre er kørt for Skanderborg.

Stillinger undervej:

3-4, 6-5, 9-6, 11-8, 16-14 (pause), 19-18, 22-21, 25-25, 26-28.

Målscorere for Skanderborg:

Mike Haack 6, Aki Egilsnes 4, Anders Hallberg 4, Christoffer Rasmussen 4, Simon Hedehus 4, Oliver Meinertz 2, Jonas Bredo 1, Jacob Aaquist 1.

Website Security Test