Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborgsejr i Viborg

Kirsten B Madsen, udgivet d. 5. marts, 2013

U18 Piger Liga                                                        

Viborg HK-Skanderborg Håndbold  20-27 (11-15)

Skanderborgsejr i Viborg

 Søndag var Skanderborgs U18 Piger tilbage på sporet efter et par kampe med problemer i angrebet. I Viborg var pigerne noget mere direkte i deres spil.

Viborg kom godt nok foran 6-4 og 9-6, men i de sidste ti minutter af første halvleg trak Skanderborg sikkert fra. “I stedet for at ville afgøre tingene på egen hånd var pigerne klart bedre til at bruge hinanden og gøre hinanden gode ved at sætte medspillerne i scene til at gøre det, som de hver for sig er gode til,” fortalte træner Mikael Jensen.

Nu skal Skanderborg så fortsætte processen i træningslokalet og få lagt mere på spillet op mod de sidste tre kampe.

“Det var en klar holdsejr, hvor stort set alle fik scoret, og det var småting gennem hele kampen, der gjorde, at vi ikke fik lavet ti mål mere,” tilføjede han. De ting skal holdet nu have lagt på i den kommende tid.

“Sofie Amalie Skovsager var sikker i sine afslutninger og igen sikkerheden selv på de fem straffekast, hun skød. Desuden stod Caroline Østergaard i målet en rigtig fin kamp. Men det var klart kollektivet, der vandt,” understregede han.
Målscorere for Skanderborg:

Sofie Amalie Skovsager 7, Emilie Løvendorf 5, Marie Aamand Sørensen 4, Louise Andresen 3, Christina Mikkelsen 3, Caroline Theill 3, Nicoline Bertelsen 1, Emma Apel 1.

 

Website Security Test