Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Radoor: Vi tror stadig på ligabillet

Webredaktør, udgivet d. 28. marts, 2013

Den tidligere Skanderborgspiller Simon Radoor var skuffet, men ved godt mod efter den første kamp i kvalifikationsspillet.

Vi har 100% tro på, at vi er gode nok til at sikre os en ligabillet over de næste 4 uger. Vi ved at liga holdene ikke har lyst til at være i det her op/nedrykningsspil, og vi ved, at vi elsker at være her, og derfor går vi 100% efter chancen for at rykke op.

Simon RadoorVi har spillet en god sæson og har masser af selvtillid på kontoen. Vi spiller vores eget spil og laver ikke noget om til disse kampe. Som vi spiller i dag, har vi spillet med succes hele sæsonen, og det er det spil der skal sikre os en liga plads.

Jeg syntes vi spiller en god 1. halvleg, og vi har en god fornemmelse i pausen og jeg syntes egentligt, vi godt kunne have været foran med et par mål eller 3 ved pausen.

Midt i 2. halvleg kommer vi foran med 4 mål, men går så i stå, da Skanderborg får os lukket ned, og vi går kolde det sidste kvarter af kampen. Jeg syntes vi kan være tilfredse med spillet, men jeg står med en træls smag i munden lige nu. Vi var så tæt på, men så får vi alligevel ikke noget ud af kampen.

Vi har en fantastisk hjemmebane, og i dag hvor alle ungdomsholdene er samlet her, er det bare et super sted at spille.

Vi kan godt spille endnu bedre, end vi gør i dag, så vi er på ingen måder færdige i dette kvalifikationsspil, vi skal nok komme igen.

Website Security Test