Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Panik før lukketid i Ajax og TSØ

Webredaktør, udgivet d. 24. marts, 2013

Der er opstået panik før lukketid før sidste runde i 1. division spilles søndag kl. 16.00.

Ajax København og Team Sydhavsøerne ligger a point på en delt 2. plads, hvor Ajax er bedst indbyrdes og derfor indtager Team Sydhavsøerne p.t. 3. pladsen.

Nr. 2 i 1. division kommer i pulje med Ribe-Esbjerg, Skanderborg og Lemvig-Thyborøn.

Nr. 3 i 1. division kommer i pulje med Viborg HK, TMS Ringsted og Skive.

Hverken Christian Dalmose fra Ajax eller Jimmy Albrechtsen fra Team Sydhavsøerne, ønsker tilsyneladende at komme i puljen med Skanderborg, og begge trænere langer ud efter DHF, som de mener burde have placeret sidste runde på samme tidspunkt som ligaens sidste spillerunde.

HBOLD har talt med begge trænere, og det er tydeligt at begge hold ikke ønsker at komme i Skanderborg puljen, men derimod puljen med 3 ligahold.

Jimmy AlbrechtsenTeam Sydhavsøerne drager til Midtjylland imorgen for at vinde. Det slår deres træner Jimmy Albrechtsen fast og langer ud efter DHF.  

Imorgen tager TSHØ turen til Midtjylland for at spille den sidste kamp i 1. division, inden oprykningsspillet begynder. Man vil spille for at vinde kampen, men man vil ikke riskere noget siger træneren fra Sydhavsøerne.

 – Vi kommer for at vinde. Men vi vil ikke risikere skader. Så er der det mindste der er galt med en af mine spillere og de siger de ikke er 100 % klar, så spiller de ikke den dag. For det er da den mest ligegyldige kamp at spille og det ville være rigtig dumt af os at risikere noget, nu hvor der er et tæt program forude, fortæller en irriteret Albrechtsen til HBOLD.dk

 Albrechtsen langer ud efter DHF, for han kan ikke forstå, hvorfor at ligaen og 1.division ikke blev afsluttet samtidig. Albechtsen mener at DHF bør ændre det, så der i fremtiden sker lignende episoder.

– Der er opstået den der ‘at man kunne tabe med vilje’. Det vi ikke ude på. Jeg synes at fejlen ligger hos DHF, fordi de kunne jo bare have afsluttet liga og 1.division samtidig. Så havde der ikke kunne opstå det her, hvor vi dårlig kan tillade os at tabe, uden at vi bliver beskyldt for at gøre det medvilje. Havde den som sagt været afsluttet samtidig, havde der været spænding til det sidste, slutter Jimmy Albrechtsen til HBOLD.dk

Christian Dalmos 3AJAX Købenahavn skal i sæsonens sidste kamp til Vejle for at sikre andenpladsen. Men Christian Dalmose vil spare spillere, for der venter en oprykningskamp allerede onsdag.

Christian Dalmoses tid i spidsen for AJAX København er ved at ebbe ud. Det kan ende som et sandt eventyr, hvis klubmanden ender med at sende sin hjerteklub i ligaen. Men skal AJAX slutte toer, skal Vejle besejres i Jylland og Dalmose slår fast, at man ikke har tænkt sig at tabe med vilje. Men han mener at DHF skal se på et par ting i oprykning/nedrykningspillet.

– Jeg er sportsmenneske og går altid efter sejren. Men DHF må da kunne se at det er lidt underligt at to hold, skal lure om det er en fordel at tabe kampen imorgen, fordi man så får en måske bedre pulje. Det stemmer jo ikke helt, fortæller Dalmose til HBOLD.dk

 Til kampen vil Dalmose afprøve og give spilletid til marginalspillerne. Det gør han fordi der venter en kamp allerede onsdag. Han mener at der skulle laves ændringer i oprykningsspillet, for det slider på spillerne.

 – Jeg vil prøve noget nyt og give mere spilletid til de spillere, der ikke spiller så meget til daglig. Det gør jeg fordi at jeg ved at HC Midtjylland vinder hjemme over Team Sydhavsøerne og så ender vi to’er lige meget hvad. Og så fordi jeg ikke forstår at kampen om oprykning/nedrykning skal være så nedslidende. Hvorfor kan man ikke lige få 7-14 dages restituering og så spille en kamp om ugen. To kampe om ugen uden en pause, efter en hård sæson er nedslidende. Så derfor vælger jeg det jeg gør, ud fra at vi har første oprykningskamp allerede onsdag, fortæller Dalmose til HBOLD.dk

Begge hold spiller således for at “vinde”, men med marginalspillerne på banen. Der skal prøves nyt af, hvilket jo også er i sidste øjeblik, når det nu er sidste runde. Det ligner 2 point til både HCM og Vejle i dag, og at vi dermed skal til Bavnehøjhallen på onsdag. Betting firmaerne er iøvrigt helt enige med konklusionen, HCM kan spilles til 1,50 og Vejle til 1,61 mod de 2 deltagere i kvalifikationsspillet til ligaen.
Begge kampe fløjtes igang i det jydske klokken 16.00.

Website Security Test