Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Misser DM med mindst mulig margin

Kirsten B Madsen, udgivet d. 24. marts, 2013

U16 Drenge Liga                                            

HEI/VRI-Skanderborg Håndbold  22-25 (8-10)

DM-slutspillet glippede i sidste kampSHEA logo

Skanderborgs U16 Drenge havde før sidste runde stadig en lille chance for at kvalificere sig til DM-slutspillet. De var dog afhængige af de to andre kampe i puljen, udover at kravet selvfølgelig var en sejr ude over HEI/VRI. Skæbnen ville det dog anderledes, da Kolding allerede tidligere på dagens hjemme vandt over Aalborg. Dermed kunne de grønne ikke længere nå andenpladsen i puljen, hvilket de allerede var klar over før deres egen kamp startede.

Det betød dog ikke, at man lagde sig ned – tværtimod blev der hele kampen kæmpet indædt i det meget offensive forsvar. Det bekom på ingen måde hjemmeholdet, der havde meget svært ved at score. Desværre var Skanderborgs offensiv heller ikke voldsom effektiv, så første halvleg bød ikke på mange mål. Ved pausen var Skanderborg foran 10-8.

I anden halvleg forsatte man det gode forsvar, og der kom også mere gang i målscoringen. Skanderborg slap på intet punkt førertrøjen, og førte de sidste 30 min med 2-5 mål. Hjemmeholdet forsøgte også at dække offensivt op til sidst, dog uden det helt store held så de grønne vandt en fortjent sejr på 25-22.

Resultatet medførte, at både Ikast, Kolding og Skanderborg endte med 10 point. De indbyrdes opgør betød, at Kolding trak det længste strå og dermed andenpladsen. Pudsigt nok er der kun to hold i puljen med positiv målscore – nemlig det suveræne førerhold AGF/Viby samt Skanderborg. Men da det som bekendt er pointene, der tæller, må Skanderborg nøjes med fjerdepladsen efter Kolding og Ikast.

Stillinger undervejs:

4-3, 7-7,8-10 (Pause), 14-19, 20-23, 22-25.

Målscorere for Skanderborg:

Jonas Bredo 6, Aki Egilsnes 5, Oliver Meinertz 4, Simon Hedehus 3, Jacob Aaquist 3, Anders Hallberg 1, Christoffer Rasmussen 1, Mike Haack 1, Frederik Mikkelsen 1.

Website Security Test