Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Holm: Nu er vi et 1. divisions hold

Webredaktør, udgivet d. 23. marts, 2013

Cheftræner Jesper Holm er ganske afklaret inden det spændende op/nedspil starter.

Om under en uge står vi på banen på udebane mod enten Ajax eller Team Sydhavsøerne, og der skal vi bare være klar.

Jesper Holm 2013 77Indtil vi er færdige med op/nedspillet må vi betragte os som 1. divisionshold og glemme alt om at vi har spillet i ligaen de sidste 2 sæsoner. Vi har før set hold komme med en indstilling om at det bare var en walk over at skulle møde lavere rangerede hold, og vi rykkede netop selv op fra en 4. plads i 1. division. Ydmyghed er et nøgleord og vi kan stadig se Fredericia foran os, når snakken går på op/nedspil. De var på ingen måder ydmyge i deres tilgang og det kostede dem både ligaplads og efterfølgende konkurs.  Vi skal betragte os selv som nedrykker, og så skal vi igang med at rykke op igen fra på onsdag.

Det handler om at indstille sig på krig og om at slås som vanvittige i hvert eneste minut de kommende 6 kampe. Glem alt om vores 17 point fra ligaen og poleret håndboldspil, disse kampe bliver altid afgjort på hvem der vil det mest og hvem der har mest styr på nerverne. Det handler ikke så meget om håndbold de næste 4 uger.

Vi ville selvfølgeligt hellere have haft 2 point end 1 med over i puljen, men sådan blev det jo ikke. Det er ærgerligt at vi ender som nr. 11 i sidste spillerunde, når det er den dårligste placering vi har haft i samtlige 26 spillerunder, men det kan vi kun takke os selv for. Jeg syntes vi har haft rigtig mange marginaler imod os i denne sæson, vi har været tæt på i mange kampe.

Om det blev den ene eller anden pulje vi kom i, betyder ikke så meget for os. Det er ingen katastrofe at vi mistede 1 point til Viborg, for det vi alene skal fokusere på nu, er at være mentalt klar i hovederne. Vi gør klar til krig og overlevelseskamp på højeste niveau, for vi vil meget gerne være i ligaen igen til næste sæson.

Kvinder i krig

Website Security Test