Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Asmussen: Det gør ondt på os

Webredaktør, udgivet d. 11. marts, 2013

Ligaens ældste spiller, Kristian Asmussen var ærgerlig og nedtrykt efter nederlaget i Morten Børup Hallen. Skulle det ende med nedrykning for Nordsjælland, vil den karismatiske og sympatiske målmand gerne hjælpe med genopbygningen af klubben.

Kristian AsmusssenDet er tungt for os nu og virkeligt op af bakke. Jeg syntes vi prøver alt i dag men det var stolpe ud for os til sidst. Vi er jo ikke teoretisk rykket ned endnu, men i vores situation skulle vi nok have haft point i dag. Vi har stadig 4 point at spille om og skal have minimum 3 af dem, og samtidigt må Skive ikke få flere point. Vi mangler TMS Ringsted på torsdag og så min gamle klub Skjern ude i den sidste kamp.

De mange nederlag i denne sæson sidder dybt i os. Jeg syntes man kan mærke det da kampen spidser til med 5 minutter igen. Der er nok mange, der tænker, nu taber vi sgu nok igen, det er en ond spiral at være inde i, når man ligger som vi gør nu. Vi har været med i rigtigt mange kampe i denne sæson, men har ikke haft marginalerne med os. Det har gjort ondt både på holdet, tilskuere og vore sponsorer, at tabe så mange kampe.

Skulle vi ende med at rykke ned i 1. division, gælder det for klubben om at starte på en frisk. Vi skal have lavet en plan for, hvad vi vil i fremtiden, og det vil jeg gerne være med til at støtte op om. Jeg føler jeg stadig har noget at byde ind med, og selvom jeg snart fylder 42 år, syntes jeg stadig jeg kan være med. Jeg stod ikke så godt i dag men jeg syntes jeg har haft en god sæson. Jeg syntes selv jeg gjorde det godt, da jeg var udlejet til bundesligaen tidligere på sæsonen, og jeg er fri for skader og syntes stadig det er sjovt at spille håndbold på højt niveau. Jeg håber at vi kan få bygget noget nyt op i Nordsjælland Håndbold, hvis vi ender med at rykke ud, og jeg tror at mange sponsorer også vil stå bag klubben hvis det bliver 1. division næste sæson.

Som sagt er vi ikke rykket ned endnu, og vi vil spille vores chance de sidste 2 kampe, men det ser unægtelig svært ud efter i dag.

Website Security Test