Skuffende uafgjort i Skjern
U18 Drenge Liga
Skjern Håndbold-Skanderborg Håndbold 27-27 (17-16)
Skuffende uafgjort i Skjern
Ligesom de forrige kampe fik Skanderborg en skidt start i søndagens udekamp i Skjern, og hurtigt kom de bagud med fire mål. Langsomt men sikkert fik holdet dog bedre styr på spillet, specielt i angrebet, så Skjerns fire måls føring blev stille og roligt mindre. I denne periode spillede Skanderborg meget tålmodigt angrebsspil, og det resulterede i flotte angreb med mål til følge.
Derimod havde holdet problemer i det defensive, der blev kæmpet og fightet flot, men for mange individuelle fejl gav alt for mange Skjern mål. Derfor var stillingen ved pausen hele 17-16 til hjemmeholdet.
Anden halvleg blev lige omvendt. Begge hold havde svært ved at lave mål, og der blev dækket godt op i begge ender. Specielt Skjern havde store problemer med at score, og derfor var det Skanderborg, der var i teten. Skanderborg førte det meste af halvlegen og lignede længe en vinder. Med 2,5 min igen var Skanderborg foran med 27-24, og burde have afgjort kampen. Dette var dog ikke tilfældet, og da Skjern scorede kampens sidste tre mål sluttede den med et point til hvert hold.
Set i lyset af anden halvlegs forløb var det et lidt skuffende resultat for Skanderborg, der havde fortjent de to point, men flot fight fik Skjern tilbage i kampen.