Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Skanderborg fik klø i Viby

Kirsten B Madsen, udgivet d. 22. februar, 2013

U16 Drenge Liga                                          SHEA logo                                

AGF/Viby – Skanderborg Håndbold  36-24 (22-12)

 

Skanderborg fik klø i Viby

 

Efter to flotte sejre over Aalborg kom U16 drengene ned på jorden igen. Der var på forhånd lagt op til en svær kamp på udebane mod ubesejrede AGF/Viby. Den status har århusianerne stadig, da de grønne blev sendt hjem med et syngende 12 måls nederlag.

 

Hjemmeholdet lagde hårdt fra land og scorede på alle deres angreb, og lavede således 8 mål på de første 8 minutter. Skanderborg var lidt uheldige i starten og ramte træværket på de første afslutninger. Men på trods af det, var man stadig med i kampen indtil midvejs i halvlegen, hvor stillingen var 12-8. Men derfra gik det kun en vej, og hjemmeholdets føring blev stille og roligt større og større. Skanderborg lavede alt for mange fejl, hvilket var medvirkende til, at der ved pausen stod 22-12 til de hvide.

 

 Selvom der stadig var 30 minutter at spille i, var kampen reelt set afgjort. Der var ingen tænding hos de grønne, og fejlene fortsatte med at hobe sig op. I alt 20 tekniske fejl blev det til i kampen, hvilket der på ingen måde er plads til i Ligaen.

 

Ingen af spillerne levede op til vanlig standard, så ingen nævnt – ingen glemt. Det normalt så velfungerende forsvar virkede heller ikke, og gjorde det dermed også svært for de to målmænd.

 

Så anden halvleg blev et spørgsmål om at begrænse nederlagets størrelse, og AGF/Viby kunne således velfortjent hive en 36-24 sejr hjem, og er nu snublende nær en deltagelse i DM-slutspillet.

 

 Skanderborg har nu tid til at slikke sårene, da næste kamp først er 10. marts, hvor der er mulighed for at rejse sig igen hjemme mod Kolding.

 

 Stillinger undervejs:

 

3-2, 9-5, 12-8, 16-10, 22-12 (pause), 26-15, 32-18, 36-24.

 

 Målscorere for Skanderborg:

 

Jacob Aaquist 7, Simon Hedehus 6, Mike Haack 4, Jonas Bredo 3, Christoffer Rasmussen 2, Anders Hallberg 1, Malte Algren 1.

 

 

 

Website Security Test