Køb billetter

SKANDERBORG HÅNDBOLD

– hele kommunens FYRTÅRN!

«« »»

Opvisningsstil af U14 piger i topkamp

Kirsten B Madsen, udgivet d. 27. februar, 2013

U14 pige 2. division Skanderborg-Fredericia 23-15 (11-9)

Der var lagt op til et brag af en kamp i Morten Børup Hallen, da U14 piger 2. division tog imod Fredericia mandag aften. Fredericia ligger pt. placeret på 1. pladsen, efter et måls sejr over netop Skanderborg i sidste runde. De var de to holds syvende indbyrdes kamp i denne sæson, de foregående seks opgør er endt med, fire sejre til Skanderborg og senest to nederlag. Så det var lagt op til revanche i det vigtige opgør om førstepladsen i puljen.

Skanderborg kom lidt skidt fra start, uprovokerede fejl, boldtab og en 2 min. udvisning gjorde at Skanderborg efter 10 min. var bagud 4 -1.

Efter Skanderborgs nervøse start, fik de tildelt et lidt heldig straffekast, det blev sikkert eksekveret af Natascha Kejser. Herefter var det ligesom om Skanderborg begyndte at tro på egne evner. Forsvaret begyndte at fungere og Sofie Pold i målet diskede op med flere gode redninger i målet. Angrebsmæssigt blev det også bedre, både indspil til stregen og gennembrud ind over midten, resulterede i mål til Skanderborg, og efter 20 minutters spil var der kontakt 7-7. De sidste fem minutter af 1. halvleg fik Skanderborg rigtig fat, og Fredericia begyndte at vise de første tegn på træthed. Første halvleg endte 11-9 til Skanderborg.

2. halvleg startede lidt rodet med mange fejl fra begge hold. Dog til Skanderborgs fordel, idet de stille og roligt udbyggede føringen til 13-10.

Efter 6 minutters spil trådte Sofie Pold for alvor i karakter, og havde to rigtig flotte redninger. Det var med til at knække Fredericia, så vi efter 15 minutters spil var foran 16-10.

Resten af kampen stod der Skanderborg på, især indspil til stregen fungerede godt. Men også bagskytterne begyndte at melde sig på måltavlen. Kampen endte 23-15 til Skanderborg.

Alt i alt en rigtig god kamp med masser af spænding i første halvleg og flot opvisning i slutningen af kampen i en meget veloplagt Morten Børup hal.

Målscorer : Rebekka Jørgensen 6, Camilla Mangor 5, Natascha Kejser 3, Isabella Frezzolini 3, Stine Kristensen 2, Monica Viborg 2, Louise Herskind 1, Signe Kirk 1. 

 

Website Security Test